En betydelig andel af æglæggende høner får skader på brystbenet i løbet af deres liv. Det gælder for både skrabe- og burhøner i konventionelle systemer og for fritgående og økologiske æglæggere. Bruddene kan for eksempel opstå, når hønerne flyver ind i inventar eller hinanden, eller når de lander forkert. For hovedparten af skaderne gælder dog, at man endnu ikke kender den bagvedliggende årsag. Det skriver Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug i et nyhedsbrev
Miljø- og Fødevareministeriet bad Aarhus Universitet om en redegørelse for, hvordan de såkaldte brystbensfrakturer påvirker æglæggeres velfærd. Forskere fra Institut for Husdyrvidenskab fastslår, at skaderne er et dyrevelfærdsproblem. Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Veterinary Science.
- Vi fandt, at brystbensfrakturerne er et dyrevelfærdsmæssigt problem, uanset om man vurderer dyrevelfærd ud fra, hvordan det indvirker på dyrenes produktion, deres mulighed for at udøve naturlig adfærd eller deres mulighed for et liv uden smerte, siger seniorforsker Anja Brinch Riber fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet i nyhedsbrevet.
De høner, som har skader på brystbenet, lægger færre æg, og flere undersøgelser tyder på, at de har smerter.
- Det ses blandt andet i adfærdstests, hvor høner med brystbensfrakturer er modvillige i forhold til at hoppe ned fra siddepinde for at opnå en belønning i form af melorme. Desuden begrænser smerterne dem i deres naturlige adfærd. Det kan vi for eksempel se ved, at de sidder mindre på pindene og sover. I stedet hviler de mere på gulvet, hvilket ikke er normal adfærd, siger Anja Brinch Riber til dca.au.dk
