301.730 kreaturer eller over 78 millioner kg kød. Så meget har DC Beef slagtet i år. Det er rekord og 8,3 procent mere end sidste års resultat.

De mange ekstra dyr skyldes tilmeldingen af 300 nye andelshavere, og det samlede antal andelshavere er nu oppe på 6.000 andelshavere. Dermed er DC Beefs andel af landsslagtningerne kommet op på 62,7 procent.