Henrik Morten og Kjartan Poulsen, formænd i henholdsvis Danske Svineproducenter og Landsforeningen for Danske Mælkeproducenter, har rettet en skarp kritik mod landbrugets danske andelsselskaber.
Selskaberne er blevet så store, at de nu fokuserer på egen profit frem for at skabe økonomi ude hos landmændene. Den kritik preller dog af på Arla og Danish Crown.
- Nu kan jeg kun svare for Danish Crown og hos os har der altid været - og vil altid handle være - fokus på landmændenes bundlinje. Udfordringen for et andelsselskab er at finde balancen mellem betalingen på kort sigt og hvad der tjener ejerne bedst på lidt længere sigt. Jeg tror faktisk ikke, der er nogen landmænd der ønsker at være med i et selskab, der er økonomisk svagt og dermed truet på sin eksistens. At Danish Crown helt konkret fokuserer på betalingen til ejerne ses også tydeligt i vores 4WD-strategi, der indeholder klare mål om hvad Danish Crown skal levere til sine andelshavere de kommende år, siger Erik Bredholt, der er bestyrelsesformand hos Danish Crown. Han bakkes op af Jan Toft Nørgaard, der er næstformand i Arla Foods:
- Jeg er dybt overrasket over, at folk kan have den opfattelse, at Arla ikke arbejder for bøndernes bedste. Arla har kun én mission, og det er at sikre så høj en mælkepris som muligt. Det arbejder alle i selskabet for.
Intet hold
Egon Noe, der er centerleder ved Center for Landdistriktsforskning hos Syddansk Universitet, forklarer, at da de danske andelsselskaber begyndte at agere i udlandet, skete der et skift i forretningslogikken.
Herefter skiftede fokus - ifølge Egon Noe - fra at skabe værdi hos bonden til at skabe vækst i andelsvirksomheden ved at købe råvarer så billigt som muligt.
- Det har absolut ingen hold i virkeligheden. Den løbende afregning for råvarerne er kernen i Danish Crowns forretning og så er det forædlingsselskabernes opgave at skabe merværdi. Danish Crowns model er det jeg vil kalde "udjævnende". Vi har typisk lidt svært ved at følge med, når priserne stiger, som vi har set siden sidste sommer. Til gengæld gør vi det rigtigt godt, når priserne er udfordret globalt, hvilket senest er kommet til udtryk under det der er blevet kaldt "Ruslandskrisen", siger Erik Bredholt.
Hos Arla mener man heller ikke at virksomhedens ekspansion i udlandet har været negativ for de danske andelshavere:
- Der er ingen forskel på, hvordan vi arbejder i Arla, om vi er nationale eller internationale. Hvis man sætter sig og tror, at man kan være lille og lokal i en global verden, så bliver man spillet af banen, siger Jan Toft Nørgaard.
Noget vrøvl
Henrik Mortensen og Kjartan Poulsen gør desuden opmærksom på, at det er blevet svært for den enkelte landmand at gøre sin indflydelse gældende i andelsselskaberne, nu hvor andelsselskaberne er blevet til store virksomheder.
- Det er noget vrøvl. Hvis et medlem kan samle to biler med andelshavere til et kredsmøde, så kan han blive valgt ind i repræsentantskabet. Ejerne har muligheden for at stille spørgsmål til både Jais Valeur og mig to gange om året på kredsmøder og sommermøder. Endelig har vi vedtægtsmæssigt sikret at alle dele af landet er repræsenteret i bestyrelsen, og helt generelt kan jeg sige, at bestyrelsesmedlemmerne aldrig er længere væk end et telefonopkald eller en e-mail, siger Erik Bredholt, der bakkes op af Jan Toft Nørgaard fra Arla:
- Ejerne har indflydelse så langt, som de vil. Der er hovedsageligt bønder i bestyrelsen, og demokratiet fungerer i Arla Foods. Nærheden mellem bonden og andelsselskabet, som jeg kan huske fra min fars tid, kan man ikke skabe i et stort selskab i dag. Det havde sine fordele dengang, men også de negative sider, at man går glip af en række stordriftsfordele. Hvis man møder op til vores kredsmøder, vil man opleve, at der kommer mange kritiske spørgsmål til Arla, men der er ingen, der stiller spørgsmål ved andelsmodellen. Min opfattelse er derfor, at landmændene er enige om, at andelsselskabet er vejen frem, siger han og fortsætter:
- Jeg har det dårligst med, at Arla-ejere der ikke forstår det, kommer med denne kritik. Det gør mig ikke så meget, at professorer, der ikke er en del af Arla, ikke forstår det. Hvis Arla-ejere oplever, at de ikke har den fulde indsigt og indflydelse, så må vi spørge os selv endnu engang, hvordan vi kommer ud og sikrer, at den sidste bonde også er med.
Tunge regnskaber
En del af kritikken fra Kjartan Poulsen gik på, at de store andelsselskabers regnskaber nu var blevet så uoverskuelige, at det var umuligt at gennemskue for den enkelte landmand. Det er man godt klar over hos Arla, men mejeriet har forsøgt at afhjælpe problemet.
- Vores regnskaber er blevet store, og de er ikke blevet mindre indviklede efter de mange fusioner. Derfor har vi inviteret vores medlemmer til deciderede regnskabsmøder, hvor man kan komme dybere ned i tallene. Der var ingen interesse for disse møder i 2016 og 2017, og det kan jeg godt begræde. Hos Arla har vi den udfordring at få fuld gennemskuelighed af, hvordan tingene foregår. Det kan vi ikke løse i en avis men kun fysisk på vores møder, siger Erik Bredholt.
Skud for boven
Henrik Mortensen kritiserede Danish Crown for slagteriets nye vækstpakke, der belønner nye leverandører af grise med et kontant tillæg. Svineformanden mente, at det nye tiltag gav andelstanken et skud for boven. Det opfattelse deles ikke hos Danish Crown:
- Vækstpakken skal skabe merværdi for alle. Vi er i en situation, hvor vi ikke kan tillade os den luksus at skelne mellem nye og tidligere andelshavere og gå meget nidkært op i fuld retfærdighed. Hvis Danish Crown kan reducere sine omkostninger eller forhindre, at de stiger, er det til gavn for alle, både nuværende og nye andelshavere. Lykkes det med introduktionstillægget at øge tilførslerne med 500.000 grise om året, vil det give en gevinst/ekstra indtægt på 3-4 øre pr. kg til alle. Det er naturligvis helt afgørende, at der er noget til alle. Ligeledes lægger vi vægt på, at vores prismodeller er kendte, det vil sige, at der ikke kan laves aftaler ud over vores prismodeller, siger Erik Bredholt.
