Mange danske producenter og udstillere benytter Agritechnica til at lave kundeaftner, hvor produkterne på standen er i fokus. Det samme gælder for det danske Case IH-team, som tirsdag aften havde over 350 danske Case IH-kunder samlet på Case IH-standen.

- Det er faktisk vores forhandlere, som har inviteret kunderne med på turerne fra Danmark til Hannover, og vi har så sørget for, at så mange som muligt kan komme tirsdag aften, hvor vi inviterer til en snak om vores produkter og noget godt til ganen, fortæller Morten Nørtoft Jørgensen, marketingschef for Case IH i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

.- I år har vi blandt andet fjeret 175 års jubilæumet for Case IH sammen med de danske kunder på kundeaftenen, og det har været en rigtig god aften, fortæller Kristian Refnov, direktør i Case IH Danmark, som desuden kan fortælle, at det er tredje gang man afholder denne form for kundeaften på Agritechnica.

- Det er en rigtig god tradition, som vi vil afholde igen om to år til næste Agritechnica, fortæller de hos det danske Case IH-team.