Danskerne er sløve i landbrugsdebatten
EU-Kommissionen har holdt offentlig høring, hvor alle har haft mulighed for at bidrage med deres holdninger - men meget få danskere har blandet sig i debatten.
Interessen for at sætte sit præg på fremtidens landbrugspolitik i Europa har været overraskende stor, melder EU-Kommissionen.
Knap 5500 borgere, 80 tænketanke og 93 organisationer har givet deres bidrag til debatten i den offentlige høring, som EU-Kommissionen holdt åben mellem april og slutningen af juni.
Men kun 21 danske indlæg er det blevet til. Til sammenligning har over 1400 tyskere, 1000 polakker og knap 800 franskmænd følt behov for at sige noget. Selv et lilleputland som Letland har med 463 indlæg vist langt mere interesse end danskerne.
Danmark ikke med i debatten
Det overrasker ikke Jacob Bagge Hansen, der er leder af Landbrug & Fødevarers Bruxelles-kontor. Men alligevel er han skuffet.
- Jeg synes, det er trist, fordi det vidner om, at Danmark ikke er med i debatten, siger han.
- I Danmark hænger debatten altid sammen med, om man skal beholde eller afskaffe landbrugsstøtten. Det er et tegn på, at vi er dårlige til at diskutere, hvad politikken rent faktisk skal indeholde, siger han og understreger, at der er blevet sendt meget klare signaler fra Europa-Parlamentet om, at støtten er kommet for at blive.
- Derfor er det på tide, at man også herhjemme begynder at tale om, hvordan man så vil have den til at se ud.
Kun få kommentarer fra landmænd
Miroslaw Drygas fra Det Polske Videnskabsakademis landbrugsinstitut har samlet og analyseret på de mange indlæg.
Han understreger, at det er svært at trække en rød tråd gennem de mange svar, der strækker sig fra langstrakte analyser af muligheden for at revolutionere landbrugspolitikken til helt korte udmeldinger om, hvad den enkelte borger er utilfreds med.
- Ofte bliver det set i lyset af folks egen hverdagssituation, siger han og understreger, at inputtene langt fra begrænser sig til folk med tilknytning til faget.
- Et betydeligt mindretal var selv landmænd, mellem 20 og 40 procent alt efter land, siger han og påpeger, at dobbelt så mange mænd som kvinder har givet deres mening til kende.
Den brede vifte af svar bliver også tydelig, når man kigger gennem de danske svar. Her går debatten fra ønsker om at stoppe madspild og kritik af EU's overskudslagre over krav om mere gennemsigtighed i politikken til kritik af vandmiljøplaner og indviklede EU-regler.









Nu skal jeg lige forstå dig rigtig . Hvem præcist er det du mener som har begge hænder fremme for at få hjælp ?
Hilsen Birgit Skovsgård.