Uvildig rådgivning og fornuftig planteforædling er blandt grundene til, at danske landmænd sprøjter mindre end nabolandene.

Markbrug

Danske landmænd sprøjter meget mindre

Danske landmænd bruger markant mindre mængder pesticider end tyske, franske og engelske landmænd, viser opgørelse fra Foulum.

Når det kommer til et lavt forbrug af sprøjtemidler i marken mod skadedyr, sygdomme og ukrudt, er Danmark duksen i klassen.

Danske landmænd bruger markant mindre mængder af pesticider end deres kollegaer i England, Frankrig og Tyskland – og det er vel at mærke uden en væsentlig negativ påvirkning af høstudbyttet.

Det viser en opgørelse foretaget af blandt andre forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus Universitet, i det store EU-projekt ENDURE. Det skriver DJF på fakultetets hjemmeside.

- Lavere sygdomstryk, brug af reducerede doseringer, mindre brug af kvælstof, brug af resistente sorter, uvildig rådgivning og et omfattende forsøgs- og varslingsarbejde er blandt forklaringerne på danske landmænds lave forbrug af pesticider, siger seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen fra Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.

Ikke den store sammenhæng med udbyttet

Forbruget af insekticider, fungicider, herbicider og vækstreguleringsmidler i hvede er gjort op som et behandlingsindeks i 2006 eller 2007. I Danmark var behandlingsindekset 2,6, mens det i Frankrig var 4,1, i Tyskland 5,8 og i England 6,7. De tilsvarende høstudbytter for hvede var 7,3 t/ha i både Danmark og Tyskland, 6,9 i Frankrig og 8,0 i England. Der er tilsvarende tal for byg og raps.

- Der er ikke store forskelle i de høstede udbytter landene imellem, hvilket indikerer, at pesticidindsatsen som sådan ikke er afgørende for udbyttet, siger Lise Nistrup Jørgensen.

Forskerne peger på flere elementer, der kan være med til at forklare forskellene mellem landenes brug af pesticider:
 
* forskelle i angreb af sygdomme, skadedyr og ukrudt
* forskellige klimatiske forhold
* varierende fokus på det økonomiske optimale udbytte
* forskelle i politiske handlingsplaner med fokus på at reducere pesticidforbruget
* forskelle i rådgivningsstrukturen og rådgivernes uafhængighed

 


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
bondekonen
23. feb 2011 kl. 13:24

Det manglende protein er ikke kun et problem i bagemelet. Men der skal importeres mereprotein til færdigfoderet, simpelthen fordi dansk korn ikke indeholder nok. Vi kan heller ikke satse på at eksportere det - ihvertfald ikke til naboerne. De tyske foderfabrikker har fundet ud af at dansk hvede kræver mere soja. Så kan det godt være at deres eget hvede er lidt dyr men totalt set bliver det billigere for foderstoffen end at tilsætte det dyre GMO-frie soja.  

 

dal
23. feb 2011 kl. 12:28

Til Stig. jeg tror simpelt hen ikke på at det kan lade sig gøre, med de normer af kvælstof vi er blevet pålagt, der mangler både protein og faltal de er helt i bund, men vi vil da gerne lære det, så fortæl os det endelig, men det skal ikke bare være tom snak, som det desværre er hos mange som tror de ved alt om hvordan andre skal gøre.

Poul vestergaard
23. feb 2011 kl. 10:23

Lyder da interesant stig.  Kunne godt tænke mig at høre mere om din vårhvede. Er det konventionel eller okologisk du dyrker din brødhvede? Hvad gør du med ukrudtet når du går ned i udsædsmængde, det er min erfaring at afgrøden bliver åben og skal ukrudts sprøjtes mere. Hvad er dit DB iforhold til dine andre afgrøder? Det er jo som ved alt andet det økonomiske udbytte der skal betale terminer, skatter og andre udgifter.

Undersøgte det for et par år siden da jeg skulle lægge røsvingel, men ud fra de tal og råd jeg kunne få blev det ærter som udlægsmåde igen, Prisen og kvalitets tillæg var for lille, eller også skulle udbyttet være så højt at jeg vidste det ikke kunne lade sig gøre, samt at halmen skulle fjernes= bortførsel af næringsstoffer, så blev ærte som udlægsmåde, men står i samme situation i år, så kunne godt tænke mig at høre lidt mere om dine erfaringer.

Stig
23. feb 2011 kl. 07:48

Jeg havde tidligere den holdning at brødhvede ikke kunne produceres unden kemi. Det passer bare ikke.. vælg sunde sorter, og nedsæt udsædsmængden, og ret vigtigt brødhvede er VÅRHVEDE.

Mit indtryk er at det er fodderstoffen der pisker en stemining op, hvis du ikke gør....

Fl Merrild
23. feb 2011 kl. 00:56

Ja Søren Ilsøe

 L&f  Efterlyser gode historier nu må de da vågne op , det er ligesom om alle er utrolig bange for at oplyse forbrugerene om fakta med og i Danske fødevarer , kontra impoteret 

Jeg forstår nu ikke  L& F  heller vel sætte en kolort helsides i Jyllands Posten i dag end oplyse om gode danske fødevarer produkseret under ,de mest kontrolerede forhold jeg kan forestille mig

føler mig lidt til grin for egne penge næsten ingen gider da biogas

dal
22. feb 2011 kl. 23:34

ja jeg kan garentere jer for at 90% af det brød der bliver solgt i foretningerne er hvedemel der både er gødet og sprøjtet optimalt, ellers kan det jo ikke bruges til brød, jeg ved det da jeg kender to ret store engrofirmaer, de har simpelt hen ikke dansk mel, da det ikke kan bruges af danske bager, tænk alvorligt over det næste gang i står  hos bageren.

Poul vestergaard
22. feb 2011 kl. 22:19

@h. hougaard

Det er lige net det der sker, og landbruget har forsøgt at gøre politikerne opmærksomme på det masser af gange. og samtidig med at de bruger mere kvælstof, for at lave protein i kornet. Men det må vi ikke i danmark, medmindre du laver en kontrakt med et firma, så kan du få lov at bruge mere kvælstof, men så er du fastlåst til et firma og deres priser, så ikke så attraktivt for ret mange.

Går du i discountforretninger kan du ikke købe mel der er produseret i danmark, og i ihvertfald superbrugsenkan du som regel kun finde en slags hvedemel der er produseret i danmark, og den er gerne 2-4 kr dyrere pr. kg.

Men de fleste danske forbrugere ser kun på prisen og har vi nogle stramme danske regler for kemi og gødning, er det helt fint, men samtidigt er det fuldstændigt ligemeget at det vi køber er produseret i udlandet med helt andre krav til forbrug af gødning og kemi.

Se det synes jeg fandeme er uhyggeligt...

H Hougaard
22. feb 2011 kl. 21:48

Intresant Stig, fortæl noget mere?

Vil det sige at vi importere hvede til brød produktion som er sprøjtet op til 3 gange så meget

som den hvede vi selv laver ? DET ER FANDEME UHYGGELIGT DU.

Stig
22. feb 2011 kl. 21:35

Sprøjten her på stedet har stået stille i flere år. Det økonomiske resultat er bare blevet bedre, og vildtet har fået gode forhold. Erkender at der er blevet lidt mere ukrudt, men hva det er bundlinien jeg kigger mest på....

Anonymous
22. feb 2011 kl. 14:23

 

Velkommen i en drømmeverden,

Danmark er for lille et land, det kan let styres af få politiker og journalister med fastlåste 30 - 40 år gamle holdning / meninger.

Landbrug er først "noget" når det kan bruges politisk negativ.

Men der har været satset for alt for lidt på overskud i planteavl og brugt for mange ressureser på husdyr produktion.

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke