Mange danske landmænd får ikke glade af de stigende kornpriser, fordi de har låst kornprisen fast.

Danske landmænd går glip af millioner

Tørken i USA har sendt kornpriserne på himmelflugt, men det kommer ikke mange danske landmænd til gode.

mbk  30.07.12 | 07:26

Op imod en fjerdedel af landmændene herhjemme har nemlig låst kornprisen fast og kommer derfor ikke til at nyde godt af de usædvanligt høje priser, som tørken på den anden side af Atlanten resulterer i. Det skriver avisen.dk.

Det er ganske almindeligt, at landmænd låser prisen på afgrøderne fast. På den måde kan de på et tidligt tidspunkt få overblik over, hvor meget de har udsigt til at tjene på høsten.

Men lige nu bider den fremgangsmåde altså mange bagi. Den store tørke i USA ser nemlig ud til at indbringe landmændene op imod tre-fire milliarder kroner samlet set i ekstra indtægt.

Det sker fordi efterspørgslen på korn ryger i vejret, når de amerikanske farmere ikke får den høst, de normalt er garant for.

- Nogle år vinder landmændene på at låse prisen hos råvareropkøberne, andre år - som i år - må mange nok finde sig i at gå glip af nogle penge, forklarer Torben Hansen til avisen.dk.

Relaterede artikler

Tags

Kommentarer

Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb. Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.