Dansk Maskincenter A/S - DMC - har en vision om, at de vil være den foretrukne leverandør af kvalitetsprodukter til det professionelle landbrug. Og med et varieret og detaljeret udbud af forskellige produkter, er det netop muligt for DMC at levere specialdele fra dag til dag.

-Vi skal kunne servicere vores kunder konstant. Hvis vi ikke kan få de nødvendige reservedele og komponenter, når vi har brug for det, så vil vi ikke kunne hjælpe vores kunder, hvis de får brug for det. Og i den sidste ende kan det blive temmelig dyrt, hvis eksempelvis markarbejdet går i stå for længe, siger Flemming Madsen, Eftermarkedschef hos DMC i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DMC er en ny sammenslutning af fire forskellige maskinforretninger fra Toftlund, Jelling, Odder og Rimmerhus, der med virkning fra den 1. april 2018 nu arbejder sammen som én enhed.

I de fire afdelinger er der godt og vel 80 medarbejdere, fordelt med cirka 20 ansatte hvert sted, og derudover har DMC også 30 servicebiler i alt til rådighed, som kører ud til kunderne og hjælper dem på stedet, hvis der skulle være behov for det.

En leverandør

For at kunne servicere sine kunder bedst muligt, ville DMC finde én fælles leverandør, som blandt andet skulle kunne levere slanger, fittings og andre hydrauliske komponenter rettidigt til de fire enheder.

-Vi havde kig på flere leverandører, men valget faldt på Hydra-Grene A/S, fortæller Flemming Madsen og tilføjer.

- Ekspertisen hos Hydra-Grenes medarbejdere vægtede højt i forbindelse med vores valg. For os er det meget vigtigt, at vores leverandør også kan være os behjælpelige 24/7 både med produkter, men også med deres viden, hvis der opstår et problem ude ved vores kunde, og den service kan Hydra-Grene A/S tilbyde os. Samtidig har deres mangeårig erfaring indenfor branchen også haft stor betydning for vores valg, og endelig så ved vi, at kvaliteten af Hydra-Grenes produkter altid er helt i orden, siger Flemming Madsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Høj leveringsevne

Anders Kristensen, Salgschef hos Hydra-Grene A/S, er meget tilfreds med, at DMC valgte netop Hydra-Grene som deres faste leverandør.

-Vi gør meget ud af at have både en høj leveringsevne som samtidig er kombineret med vidende medarbejdere i både vores salgsafdelinger og i vores tekniske afdeling, fortæller Anders Kristensen.

Hydra-Grene står til rådighed for landbruget Siden 1974, hvor Hydra-Grene blev etableret, har Agro-segmentet været en stor del af forretningen. Og det er det stadig.

Foruden et bredt sortiment, så har Hydra-Grene i Skjern også en vagtordning på lager og i slangeværksted, som er en del af dén service, Hydra-Grene tilbyder sine landbrugskunder, så de netop kan få hjælp hele døgnet om nødvendigt.