Dansk håb om nedskæring i støtten er urealistisk
Glem alt om nedskæring af landbrugsstøtten - tværtimod ønsker EU-kommissær Dacian Ciolos at bevare eller ligefrem forstørre landbrugets del af EU-kagen
Ønsket fra et bredt spektrum af danske politikere om at skære i landbrugsstøtten bliver i stadig højere grad set som ekstremistisk og marginalt i Bruxelles.
Det var tydeligt, efter EU-parlamentet afholdt sin første debat i det specialudvalg, der er sat i verden for at debattere fordelingen af pengene i EU's fremtidige regnskab.
Landbruget tegner sig lige nu for omkring 40 procent af det samlede budget. Og hos EU's landbrugskommissær Dacian Ciolos er der ikke nogen tvivl om, at han gerne ser budgettet bevaret eller endda forstørret i den kommende periode.
- Vi er kommet med et meget ambitiøst forslag til en fremtidig landbrugspolitik. Budgettet skal være på samme niveau som ambitionerne, sagde landbrugskommissær Dacian Ciolos.
Stort flertal mod Danmark
Samme reaktion findes hos et overvældende flertal i EU-Parlamentet og blandt en stor del af EU's ministrene.
Samtidig går rygterne i særligt de britiske medier om, at de tre store lande Storbritannien, Frankrig og Tyskland har lavet en beskidt aftale om at bevare landbrugsstøtten på det nuværende niveau, mod at briterne til gengæld får lov til at beholde en lukrativ rabatordning på deres medlemskontingent af EU-klubben.
Derfor advarer Venstres medlem af specialudvalget, Anne E. Jensen, Danmark mod at male sig selv op i et hjørne ved hele tiden at slå på, at landbrugsstøtten skal ned.
- Det kunne være dejligt, hvis den danske debat nu drejede sig fra at handle om at nedskære landbrugsbudgettet, til hvad pengene rent faktisk skal bruges til, siger Anne E. Jensen.
- Hvis vi vil have en indflydelse, så bliver vi nødt til at se på mere end, hvad det kommer til at koste.
I stedet vil hun have den danske indsats til at koncentrere sig om områder, hvor hun mener, der rent faktisk kan opnås noget.
- Fra dansk side er det vigtigt, at vi får fokus på forskning og udvikling, så specielt forskningsbudgettet opgraderes, så det også kan støtte fødevareforskning og ting som dyrkningsmetoder og innovation, understreger Venstre-politikeren, der mener, at det vil gavne danske interesser.
Enkeltpersoners interesse i vort erhverv er kun en positiv ting, hvis da interessen er objektiv. Nogen i dette samfund kan sandt for dyden ikke tåle vort erhverv, men sådan har det nok altid været lidt, eller mere´. Extremerne kender vi alle, fx den flinke nye nabo, der gerne vil købe 1000 m2 landbrugsjord , for bedre at kunne arrondere sin have. Naturligvis får han mulighed for det, endda til vor egen landbrugsm2 pris. Efter, at alt er iorden med dette jordkøb , og vi søger om tilladelse til at udvide produktionen i stalden mere end en kilometer fra den flinke nabo, hvem tror I , er den første til at forfatte en indsigelse? ¨Sådan er der bare nogen, der er, det må vi finde os I, også deres skriverier på denne side. Men til landbrugsstøtten fra EU: DEn bliver nemlig aldrig fjernet, idet budgetteringen af den samt implementeringen af den hvert år giver arbejde til en hærskare af embedsmænd og kontrollanter. Af selve eu-støtten , så vi på nettet den anden dag, går de 88% til landbruget, mens 12 % altså går til at administrere den i EU-regi + alle de nationale embedsværkkroner og øvrige valutaer. Så ud af 400 milliarder støttekroner falder der altså af ca 50 milliarder i svinget til eu-embedsmænd. Det skal nævnes, at lønninger som Dan Jørgensens ikke er medregnet i dette tal. Hans løn kommer fra det øvrige EU-regnskab. Støtten vil altid være der, men det er jo ikke sikkert, at den fremover vil lande for 88% vedkommende i vore lommer:(
Her er egentlig også behov , et meget stort behov, for en occupy-bevægelse, eller 99-movement, som de nu kalder sig. Et almuens oprør imod de fås tagelsvbord og grådige fremfusen. I kender allesammen hele rækken af unge hurtigsnakkere i eU-regi.