Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Danmarks Naturfredningsforening får ny direktør

Af MAN - 12. jun. 2019 KL. 10:11

Lars Midtiby er ansat som ny direktør i Danmarks Naturfredningsforening. Han kommer fra en stilling som direktør i Danske Handicaporganisationer og er tidligere partisekretær i Socialdemokratiet.

Men valget af Lars Midtiby får Danmarks største grønne forening en ny direktør med stor organisatorisk og politisk erfaring, og som sammen med præsident Maria Reumert Gjerding vil udgøre foreningens daglige ledelse, skriver DN i en pressemeddelelse.

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding er begejstret for ansættelsen og ser frem til et tæt samarbejde med den nye direktør:

- Vi er utrolig glade for at kunne ansætte en direktør med så stor organisatorisk og politisk erfaring til at bistå mig og vores hovedbestyrelse med at udvikle Danmarks Naturfredningsforening som forening og interesseorganisation, siger hun og fortsætter:

- Den grønne dagsorden har aldrig stået stærkere. Og med ansættelsen af Lars Midtiby som ny direktør opruster vi, så vi i de kommende år kan blive endnu stærkere til at kæmpe for naturen og den grønne omstilling.

Grøn omstilling

Lars Midtiby bliver som direktør øverste administrativ leder af Danmarks Naturfredningsforenings sekretariat på 65 ansætte og en omsætning på små 100 millioner. Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks ældste og største grønne forening med mere end 130.000 medlemmer og 95 lokalafdelinger.

Lars Midtiby glæder sig til at indtage direktørposten i Danmarks Naturfredningsforening:

- Vores generations største udfordring er at lykkes med den grønne omstilling i tide og få bremset naturens tilbagegang. Det er et kæmpe privilegium, at jeg nu får mulighed for at kaste al min energi ind i det arbejde som en del af Danmarks største grønne organisation. Vi har netop haft et folketingsvalg, hvor vælgernes dom var grøn. Nu er det afgørende, at det folkelige pres fastholdes, så de grønne meldinger fra valgkampen bliver omsat til konkret handlinger, der gør en forskel for naturen og klima.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame