Det blev Anders Pedersen fra TBS Maskinpower, der løb med titlen som Danmarks bedste lærling. Da de fire discipliner var overstået, var han den, der havde fået flest point på scorekortet.

- Det havde jeg satme godt nok ikke regnet med. Jeg er glad, men først og fremmest også meget overrasket. Jeg havde ikke regnet med at vinde. Jeg er allerede stolt over at være blandt de fire bedste i landet, så det er helt fantastisk. Det er bestemt et skulderklap til mig, men i høj grad også til min mester, lød det Anders Pedersen efter sejren i konkurrencen, som blev afholdt hos Erhvervsskolerne Aars.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

På de øvrige pladser kom Peter Birkedal, Morten Bech og Christian Nellemann. Alle fire deltagere er i gang med at uddanne sig som landbrugsmaskinmekanikere.