Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Danmarks bedste lærling er fra Flemløse Maskinforretning

Af esu - 14. nov. 2017 KL. 16:28

  • ww270899_1
  • ww270899_2

Mathias Lundehave Kristensen vandt fredag titlen som Danmarks Bedste Lærling - Landbrugsmaskinmekaniker.

23-årige Mathias Lundehave Kristensen kan sagtens være stolt over sin præstation. Over to dage, torsdag og fredag 2.-3. november, kæmpede han sig gennem fire opgaver mod tre andre finalister i konkurrencen Danmarks Bedste Lærling - Landbrugsmaskinmekaniker (DBL). En konkurrence han til slut endte med at vinde. Mathias Lundehave Kristensen har dermed bevis på, at han er den bedste af sin slags i 2017.

- Jeg er overrasket, men stolt. Det er nok det største, jeg har præsteret i hele mit liv, fortæller Mathias Lundehave Kristensen om sin præstation. Han arbejder til daglig hos Flemløse Maskinforretning på Fyn, der blandt andet er forhandler af Case IH.

Andenpladsen gik til Frederik Hjortshøj fra Lyngfeldt, og tredjepladsen i DBL 2017 gik til Peter Langholz Schmidt, der som noget specielt var med i feltet trods sin uddannelsesretning som landbrugssmed. Hans dygtighed gjorde dog, at han undtagelsesvist blev udtaget som én af de fire finalister til konkurrencen, som ellers er for landbrugsmaskinemekanikere.

- Jeg er taknemmelig over bare at være udtaget til konkurrencen. Det var naturligvis en udfordring at arbejde med fejlfinding på maskinerne, for det er noget, jeg ikke har arbejdet ret meget med. Men samtidig var det spændende, siger Peter Langholz Schmidt der har sin læretid hos Matek Steel.

I det stærke felt sluttede Martin Lund som nummer fire. Samtlige finalister kan dog være stolte af deltagelsen, mener Per Hedetoft, konsulent hos Dansk Maskinhandlerforening.

- At nå gennem nåleøjet blandt de indstillede kandidater er en præstation i sig selv. Der er ingen tvivl om, at alle fire finalister i konkurrencen er super dygtige, og generelt er uddannelsen med helt i front på verdensplan. Således har vi to tidligere DBL-deltagere, der hver især har vundet guld og bronze i henholdsvis EuroSkills og WorldSkills, Europa- og Verdensmesterskaberne inden for faget, fremhæver Per Hedetoft.

Det var femte gang Danmarks Bedste Lærling - Landbrugsmaskinmekaniker blev afholdt. Bag konkurrencen står Erhvervsskolerne Aars, Dansk Metal, Dansk Maskinhandlerforening og LandbrugsMedierne. Hovedsponsor til konkurrencen var Kramp, og Case IH, New Holland og John Deere har også ydet støtte til DBL 2017.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame