Danmark kan miste en god bid af landbrugsstøtten
Alle forsøg om en fælles holdning til fremtidens landbrugspolitik strandede ved et landbrugsminsterrådsmøde i Bruxelles i går torsdag
Skal de østeuropæiske landmænd blive ved med at få en brøkdel pr. hektar af det, som deres vestlige kolleger får i landbrugsstøtte? Og hvis ikke, er det så kun den direkte støtte, der skal omfordeles, eller er det også alle de landdistriktsmidler, som også vejer tungt i budgettet?
Den diskussion om penge fik i går alle forsøg på at blive enige om en fælles holdning til fremtidens landbrugspolitik efter 2013 til at strande ved et landbrugsministerrådsmøde i Bruxelles.
Fra dansk side er det største problem ifølge fødevareminister Henrik Høegh (V), at der fra EU-side lige nu lægges op til kun at omfordele de penge, der går direkte til landmanden og ikke de midler, der fordeles gennem støtte til udvikling af landdistrikterne. Her henter Danmark sammen med blandt andre Holland allermindst i forhold til størrelsen på deres landbrugsbudgetter.
Det vil sige, at Danmark kan risikere at skulle lægge over 90 procent af sin nuværende støtte ind i den fælles pulje, der fremover skal fordeles mere ligeligt. Mens andre vestlige lande som for eksempel Østrig, Finland og Portugal kun vil skulle lægge omkring halvdelen af deres støtte ind i den fælles pulje.
- Skal vi snakke ny fordeling - og det er vi indstillet på - så kan det ikke nytte, at vi kun taler om nogle landes EU-budgetter, sagde Henrik Høegh efter diskussionen.
Omkring en tredjedel af landene satte sig imod de fælles konklusioner. Dette giver EU-Kommissionen et noget vaklende fundament at bygge sit endelige forslag på, som skal være grundlaget for den politik, der skal styre landbruget frem til 2020.
Alligevel giver det en pejling om, i hvilken retning et flertal blandt de 27 minstre gerne ser udviklingen gå.
Blandt andet bliver det klart, at et stort flertal af ministrene ikke vil have sat loft over landbrugsstøtten, så store brug ikke kan inkassere store millionbeløb i støtte.
En ide, som landbrugskommissær Dacian Ciolos håbede ville kunne give den fælles landbrugspolitik mere legitimitet blandt de europæiske skatteborgere. Men som den danske minister også modsatte sig, fordi det vil gå hårdest ud over lande med en moderniseret og effektiviseret sektor og dermed mange store brug som netop Danmark.
Og generelt er det tydeligt, at landene i vid udstrækning vil beholde status quo - til skuffelse for Danmark, Sverige og andre reformvillige lande, der har presset på for mere liberalisering, færre markedsinstrumenter, mindre koblet støtte og et mindre landbrugsbudget.
I stedet understreger et flertal af landene, at en høj støtte skal vedblive med at udgøre en solid del af mange landmænds indkomstgrundlag, hvilket lover dårligt for det danske ønske om at udfase landbrugsstøtten.
EU-Kommissionen skal komme med sit endelige forslag til en fremtidig landbrugspolitik til efteråret.
Hvorfor er økologi en ideologisk pengemaskine for de rød/ "grønne"