Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Danish Crown udsat for afpresning

Af JOF - 24. apr. 2019 KL. 09:37

Danish Crown er en af de virksomheder, der er blevet udsat for et forsøg på afpresning, hvor ukendte gerningsmænd truede med at forgifte produkter.

Danish Crown oplyser i en pressemeddelelse, at virksomheden i begyndelsen af april blev udsat for et forsøg på afpresning, hvor ukendte gerningsmænd truede med at forgifte Danish Crowns produkter, hvis ikke der blev betalt en større sum penge.

Sagen blev øjeblikkeligt overgivet til politiet, og siden har Danish Crown været i tæt kontakt med politiet og de relevante myndigheder.

Forbrugernes og Danish Crowns medarbejderes sikkerhed har som altid højeste prioritet. Det er myndighedernes vurdering, at hverken medarbejdere, kunder eller forbrugere umiddelbart er i fare, skriver Danish Crown.

En række fødevarevirksomheder i Europa har ifølge myndighederne modtaget trusselsbreve med samme ordlyd som det, der blev sendt til Danish Crown.

Samtlige fabrikker i Danish Crown-koncernen er blevet instrueret i at sikre alle adgangsveje og have maksimalt fokus på reglerne for adgang til fabrikkerne. Samtidig har Danish Crown øget den løbende kontrol af adgangskort til fabrikkerne.

Sideløbende har Danish Crown indskærpet vigtigheden af kontrol ved modtagelse af eksempelvis ingredienser og emballager, og så er der tæt dialog med alle leverandører, så vi sammen sikrer de forskellige leverancer bedst muligt, oplyser Danish Crown i pressemeddelelsen.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame