Claas oplever fremgang i et presset marked.

Med 142 indregisterede Claas-traktorer i 2016 sammenlignet med 127 året før, vokser Claas' markedsandele - på trods af en generel tilbagegang på det danske traktormarked. Dermed udgør Claas 9,3 procent af det danske traktormarked - en fremgang fra 7,2 procent året før. Det viser de nye tal fra traktorstatistikken, som vedligeholdes af ND Data.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi hviler ikke på laurbærrene, vi er allerede godt i gang med 2017, og vi glæder os til arbejdet med vores glade Claas-kunder i det nye år,

Michael Husfeldt, administrerende direktør Danish Agro Machinery A/S.

Det er de naturligvis både stolte af og glade for hos Danish Agro Machinery, som overtog importen af Claas 1. januar 2017.

Én af forklaringerne på, hvordan det er lykkes for Claas at vinde markedsandele er, at flere landmænd vælger den lysegrønne traktor til.

- Tendensen er klar, især når vi kigger nærmere på, hvem vi har solgt traktorer til i 2016. To tredjedele af Claas traktorerne i 2016 er leveret til kunder, som ikke tidligere har kørt Claas traktorer, siger Lars Johnsen, salgs- og produktchef hos Danish Agro Machinery A/S.

I 2016 er der kørt flere kampagner på Claas-traktorer. Men det er ikke hele forklaringen på Claas' succes på det danske traktormarked.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er nok ikke undgået nogen, at vi har kørt massive kampagner på netop Axion 830 i 2016. Men vi har lavet mange andre tiltag i 2016 og de foregående år, så det er nok ikke kampagnerne alene, der giver de flotte resultater, siger Morten Nørtoft Jørgensen, marketingchef hos Danish Agro Machinery A/S.

Hviler ikke på laurbærrene

Direktøren for Danish Agro Machinery A/S lægger ikke skjul på, at han er stolt over de resultater, Claas har opnået i Danmark. Men han kigger alligevel fremad på et 2017 med nye, spændende udfordringer.

- Hos Danish Agro Machinery A/S, som har overtaget CLAAS importen fra det tidligere LMB Danmark A/S pr. 1. januar, er vi rigtig stolte af de resultater vi har opnået i 2016. Men vi hviler ikke på laurbærrene, vi er allerede godt i gang med 2017, og vi glæder os til arbejdet med vores glade Claas-kunder i det nye år, siger administrerende direktør i Danish Agro Machinery A/S, Michael Husfeldt.