Claas har netop udsendt en pressemeddelelse, som fortæller, at Claas nu indleder et eksklusivt samarbejde med grovvarekoncernen Danish Agro i Norge, Sverige og Danmark, når aftalen med den hidtidige salgspartner udløber.

Herefter vil Danish Agro sammen med sine datterselskaber blive markedsansvarlig med ansvar for service og levering af reservedele til hele Claas-produktserien i hvert af de tre lande. Claas vil ifølge pressemeddelelsen støtte opsætningen og udrulningen af grossist- og forhandlerorganisationen sammen med Danish Agro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vores to virksomheder bygger på de samme værdier, og jeg er sikker på, at vi vil kunne opnå et frugtbart og tillidsfuldt samarbejde.

- Christian Junker

Ambitiøse mål

- Vi har ambitiøse mål i Skandinavien, og vi fortsætter med at implementere vores vækststrategi inden for salget. Det glæder mig, at vi har fundet en partner i Danish Agro, som vi både kulturelt og strategisk passer godt sammen med, siger Jan-Hendrik Mohr, der er medlem af direktionen hos Claas og ansvarlig for salg og markedsføring.

Også Group CEO i Danish Agro-gruppen, Christian Junker, ser et stort potentiale i aftalen.

- Vi er meget tilfredse med aftalen med Claas. Vi forudser, at der vil ske signifikante strukturændringer inden for salg af maskiner i Skandinavien. Vi er en stærk, international virksomhed inden for landbrugssektoren i Skandinavien og Østersøregionen, og vi er sikre på, at vi også her kan blive en stærk maskinpartner for landmændene, siger Christian Junker.

Fælles værdier

- Claas er et familieejet selskab med en stærk ledelse og mange års erfaring med produktion af kvalitetsmaskiner. Vores to virksomheder bygger på de samme værdier, og jeg er sikker på, at vi vil kunne opnå et frugtbart og tillidsfuldt samarbejde, siger Christian Junker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han tilføjer, at Danish Agro vil sikre et omfattende salgs- og servicenetværk i Norge, Danmark og Sverige og vil benytte både eksisterende og nye forhandlere samt et erfarent salgs- og servicepersonale i processen.

dals