Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

DanBred investerer i vognpark

Af SSV - 9. jul. 2018 KL. 10:43

DanBred P/S har netop opkøbt syv lukkede SPF-SuS-godkendte lastbiler,og syv chauffører har valgt at rykke med over og bliver ansat i DanBred.

Svinegenetik-virksomheden DanBred har netop investeret i en vognpark, som skal være med til at styrke DanBreds leverancer til eksportkunder samt optimere den interne logistikkæde i virksomheden.

Det har været et ønske at udvide virksomheden med egen vognpark, og CEO i DanBred, Thomas Muurmann Henriksen, glæder sig over, at det er lykkedes at få enderne til at mødes med SPF, som har lavet frasalget.

Det skriver DanBred i en pressemeddelelse.

- DanBred har ambitioner om at opbygge en betydelig transportkapacitet i løbet af de kommende år, idet sikker transport og optimeret smittebeskyttelse i den fulde værdikæde i stigende grad er et væsentlig salgsparameter og et centralt element i kundernes valgkriterie, når der vælges avlsselskab og handles avlsdyr, forklarer Thomas Muurmann Henriksen om årsagen til investeringen.

Vognparken tæller syv lukkede SPF-SuS-godkendte vogne samt en mindre varevogn, der nu er overgået til DanBred.

Investeringen i de otte nye vogne skal primært bruges til eksport til DanBreds kunder og leverandører i Europa.

- Som led i købsaftalen for lastbilerne tilbød vi de involverede chauffører videreansættelse i DanBred, og vi er glade for at kunne byde dem velkommen som nye kollegaer i DanBred-teamet, fortæller Thomas Muurmann Henriksen.

Overtagelsen af vognparken sker formelt pr. 9.juli.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame