Daka Denmark satser på at øge sin markedsandel på det danske marked for recirkulerede gødningsprodukter, og lacerer derfor en produktlinje under navnet Øgro.

Daka Denmark ønsker at øge salget af gødningsprodukter produceret af kødbenmel fra det danske landbrug og sikre at organiske næringsstoffer såsom kvælstof og fosfor på transparent og sikker vis recirkuleres i deres oprindelige kredsløb. Samtidig ønsker Daka at imødekomme de udfordringer, som økologien i dag oplever i forhold til manglende næringsstoffer kombineret med en generelt stigende efterspørgsel på økologiske produkter fra forbrugerne. Derfor mener Daka, at det er oplagt at udnytte, de store mængder af kødbenmel, som allerede er tilgængelig i Danmark i dag. Daka Denmark lancerer officielt Øgro på Agromek i slutningen af november.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor er Peter Dammegaard den 01.10.2016 blevet ansat til at sætte fokus på salg og udvikling af Øgro, en produktserie af organiske gødninger, der primært henvender sig til økologiske planteavlere. Peter er uddannet agronom, og har mange års erfaring fra grovvarebranchen og konsulentvæsnet specielt med kompetencer inden for planteavl og driftsøkonomi. Peter kommer fra en stilling som salgskonsulent i DLG.

- Daka Denmark vil gerne tilbyde stærke løsninger til økologiske planteavlere og bidrage til at øge væksten i Danmarks økologiske produktion. Derfor er det Peters opgave at være i kontakt med de økologiske planteavlere, og udbrede kendskabet til de produkter Daka Denmark tilbyder, siger Bjarne Foged Larsen, Product Manager, Øgro - Daka Denmark A/S