På Agritechnica 2017 viste Claas Axion 900-serien med TerraTrac bælteundervogn, som er Claas' svar på en måde at få overført over 400 hestekræfter effektivt til jorden, uden bruge tvillinghjul, og på den måde blive for brede til vejene i specielt Tyskland. Samtidigt var det vigtigt for ingeniørerne at opretholde et komfortniveau samt et prisniveau, som er fornuftigt.

Sådan lyder ordene fra Robert Obermeier-Hartmann, udviklingsingeniør hos Claas og leder af udviklingsteamet for Axion 900 TerraTrac-konceptet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Over de seneste 10 år er traktorer vokset voldsomt i effekt, og for at kunne overføre effekten til jorden, kræver det en stor trædeflade, som ikke kan opnås med single hjulmontering. Specielt når vi kommer over 350 hestekræfter, kan vi se, at der er udfordringer, hvis ikke der benyttes tvillinghjul, trippledæk eller bælter. Udvalget af traktorer med bælter i denne effektklasse er også begrænset, og derfor har vi udviklet en hybrid bæltetraktor i Axion 900-serien til at kunne være et spændende alternativ til hundred procent bæltetraktorer.

Den bedste løsning?

De to hovedårsager til at udvikle dette koncept er ifølge Robert Obermeier-Hartmann at udnytte traktorens effekt og samtidigt sikre et lavere jordtryk og dermed strukturskade. På grafen 'Effektoverførsel til jorden' ses hvordan effektoverførselen varierer i forhold til træk/vægtforholdet afhængig af hvilken type fodtøj traktoren bruger til at overføre effekten til jorden (Standard dækmontering, tvillinghjul, triplehjul eller bælter).

- En traktor med tvillingehjul kan opnå samme overførsel af effekt til jorden som en bæltetraktor, men ved et væsentligt lavere træk/vægt-forhold. Det betyder, at en bæltetraktor kan enten trække mere med samme vægt, eller være lettere og trække det samme, som en traktor med tvillinghjul, fortæller Robert Obermeier-Hartmann, som også påpeger, at overførslen af effekten på en bæltetraktor overgår traktoren med tvillinghjul ved et træk/vægtforhold over faktor 0,45.

Udfra grafen kan man også konkludere, at en bæltetraktor højst kan udnytte knap 80 procent af traktorens effektivitet, når træk/vægtforholdet ligger på cirka faktor 0,6.

Smallere traktorer

Robert Obermeier-Hartmann fremhæver, at selvom bælterne kan overføre mere effekt end hjul på grund af den øget trædeflade, så er følgerne en forringelse af førerkomforten og dårligere alsidighed - specielt på bæltetraktorer med to bælter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fortæller, at bæltetraktorer har en tendens til at 'tippe' når mindre bakker og forhindringer passeres, og drejeevnen forringes også under våde og bløde forhold. Dette problem kan reducere væsentligt ved at investere i en bæltetraktor med fire bælter - men her er udgifterne til indkøb og vedligehold tilsvarende meget højere.

- Vi kan løse begge udfordringer ved at montere traktoren med bælterne i bag og dermed erstatte de traditionelle baghjul. På den måde kan vi samtidigt opnå en langt bedre drejeevne end alternativet med en bæltetraktor blot med to bælter, som vil skabe store problemer rent strukturmæssigt, når bælterne bremses for at dreje i marken.

Bagtøjet på Claas Axion TerraTrac er desuden bygget op, så bælterne kan kippe 15 grader for at undgå 'tippe-effekten', som traktorer med kun to bælter kan have en tendens til.

- Desuden opnår vi fordelen ved at undgå tvillinghjul, som specielt i Tyskland er meget besværligt.

Robert Obermeier-Hartmann påpeger dog det faktum, at en hybrid-bæltetraktor ikke løser komfort-problemet, som vil være højere i en traktor kun med hjul.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Førerkomforten sikres på den nye Claas Axion TerraTrac med affjedring af både bælteundervogn samt kabine og foraksel.

- At vi undvære baghjulene på traktoren gav os også muligheden for at udvide tankkapaciteten, som dermed kommer til at rumme 860 liter, hvilket gerne skulle gøre traktoren i stand til at køre 12 til 14 timer på én tankfuld ved hårdt arbejde, påpeger Robert Obermeier-Hartmann.

Han fremhæver desuden, at der er udviklet en specielt dreje-assistent på traktoren, så bælternes hastighed reduceres, når der drejes på rattet:

- På den måde vil traktoren være handy at komme rundt med, og have en rigtig god venderadius.