- Det er rigtig vigtigt, at man bruger midlerne konstruktivt. Men det er også vigtigt at reducere støtten. Det står ikke skrevet noget sted, at 40 procent af EU's budget skal gå til landbruget, siger Connie Hedegaard, der dermed har cementeret sin position på det penible spørgsmål, som i høj grad splitter hendes 26 kolleger i Kommissionen.
Connie Hedegaard understreger, at EU-budgettet skal ses adskilt fra det udspil, som hendes kollega landbrugskommissær Dacian Ciolos præsenterede i går. Pengeslagsmålet foregår sideløbende i forbindelse med vedtagelsen af EU's næste syv-årige budget. Men budgettets størrelse afgør, hvor mange penge der kan bruges til at føre den foreslåede landbrugspolitik ud i livet.
Afviser kritik af indholdet
Når det kommer til indholdet af Kommissionens landbrugsudspil afviser Connie Hedegaard de mange stemmer i den danske debat, der mener, at udspillet er for tyndt. Hun understreger især, at der sker en væsentlig forgrønnelse af politikken, hvor man i endnu højere grad kobler den direkte støtte op på, om der bliver leveret fælles goder for pengene.
- De vigtigste muligheder er nævnt. Om de flyver igennem, ved vi ikke. Men på for eksempel klima er der meget at være glad for, siger Connie Hedegaard, der nu vender blikket mod medlemslandene og EU-parlamentet for at se, hvordan de forholder sig til tonerne fra kommissionen.
Blandt de andre tiltag hører en omfordeling af midlerne mellem landene, så man udjævner de kæmpe forskelle, der lige nu findes, mellem hvad for eksempel en vesteuropæisk og en østeuropæisk landmand får pr. hektar. Desuden vil Kommissionen også sætte et loft over, hvor meget det enkelte landbrug kan modtage. Et resultat af en omfattende kritik af, hvordan næsten halvdelen af alle landbrugsmidlerne i dag fordeles mellem ti procent af støttemodtagerne.
Uenig med Henrik Høegh
Den danske fødevareminister Henrik Høegh (V) har gjort det klart over for Maskinbladet, at han ikke er tilhænger af et sådant loft, fordi det særligt rammer et land som Danmark, der har mange store landbrug. Men ifølge Connie Hedegaard giver det god mening.
- Hvis man er en meget stor jordbesidder, så må der være en grænse for, hvor mange midler man kan trække ud. Og når man nu skal tage af midlerne, så er det bedre at gøre det der, end at tage dem fra en eller anden lille portugisisk landmand, siger Connie Hedegaard.
Hun afviser også de udmeldinger, der er kommet om, at reformen særligt vil tilgodese de små familielandbrug frem for de store effektive industrilandbrug, som fylder mest i Danmark. Tværtimod roser hun reformen for at ville skære i det administrative bøvl for unionens helt små landmænd, der har svært ved at finde rundt i de komplicerede EU-ordninger.
- Der er jo en grænse for, hvor mange doktorgrader man skal have for at kunne få udbetalt 2000 euro ud om året, siger kommissæren.
