Her ses kartoffel-udbuddet på et marked i Colomi i Bolivia.

Comeback til kartoflens bedsteforældre

Den enorme diversitet af gamle kartoffelarter i Bolivia har længe været truet af stigende monokultur. Men takket være markedsføring og bedre såsæd er udviklingen så småt begyndt at gå den anden vej - til glæde for både biodiversiteten og landmændenes pengepung.

Annie Thuesen, praktikant, Den Danske Ambassade i La Paz, Bolivia  30.08.12 | 16:19

Bolivia er, sammen med Peru, kartoflens oprindelige fædreland, og med over tusind kartoffelsorter kan landet stadig i dag prale med en diversitet uden sidestykke. Spørgsmålet er, hvor længe det varer ved.

For ganske vist skyldes diversiteten delvist gunstige klimaforhold, men mindst lige så vigtigt er det, at Andes-regionens bønders kultur i årtusinder har værnet om artsrigdommen, ikke mindst af praktiske hensyn:

På grund af områdets mange sygdomme og barske klima har det i de 7.-10.000 år, der er blevet dyrket kartofler i området, været en overlevelsesstrategi for landmændene at have forskellige kartoffelarter ? nogle, der kunne modstå længere tørkeperioder, andre, der var resistente overfor skimmel og så videre.

Men i takt med, at teknologiske og kemiske fremskridt har mindsket usikkerheden i produktionen, og landbruget er kommet til at handle mere om økonomisk indtjening og mindre om selvforsyning, har færre sorter erobret stadig mere af jorden ? således udgør to varianter, den hollandske Desirée og den populære Andes-kartoffel Way?cha, i dele af landet op mod 80 procent af produktionen.

Kartoflernes bedsteforældre

Men ifølge Sara Paez fra det offentlige institut for land- og skovbrug i Bolivia, INIAF, risikerer landmændene at skyde sig selv i foden ved at satse udelukkende på de kommercielle arter - især nu, hvor den globale opvarmning har gjort Bolivias klima langt mindre forudsigeligt.

- Disse oprindelige sorter er kartoflernes bedsteforældre, de originale genotyper. Ud fra dem er vi i stand til at lave undersøgelser og skabe hybrider, som passer til klimaforandringerne, så det er ekstremt vigtigt at holde fast på dem, siger Sara Paez.

Hun påpeger videre, at de mange årtusinders tilpasning har skabt kartofler, der kan modstå kulde, frost, tørke, skimmel, møl og alskens andre farer bedre end de kommercielle arter. Derfor er de ikke kun værdifulde at lave hybrider af, men har allerede i deres nuværende form klare fordele for landmændene.

Gourmet til middelklassen

Når de oprindelige sorter alligevel bliver fortrængt af de importerede, skyldes det markedet. Sorter som Desirée har egenskaber, der gør dem meget efterspurgte blandt landets stadig voksende pommes frites- og chipsindustri. De oprindelige kartofler med deres dybe øjne og knudrede former, er derimod svære at pille maskinelt og har derfor ikke været kommercialiserbare indtil nu.

Men dette er så småt ved at ændre sig. Bolivias middelklasse bliver stadig større, og det betyder muligheder for produkter med tilført merværdi ? såsom ?gourmetkartofler?, det vil sige små kartofler med karakteristiske farver og former, der sælges i net á et kilo, og med vedlagt beskrivelse og opskrifter.

- Landbrugerne her havde tidligere den opfattelse, at befolkningen i byerne ikke havde meget tilovers for de oprindelige sorter. De troede ikke rigtig på markedspotentialet.

Det fortæller Ximena Cadima, koordinator for agro-biodiversitet i den bolivianske organisation for landbrug og biodiversitet Proinpa.

- Men vi begyndte så at promovere dem som gourmet-kartofler, og især FNs kartoffel-år i 2008 blev et vendepunkt i denne sammenhæng, da der blandt andet blev arrangeret nationale og internationale messer for kartoffel-diversitet og lavet events med kokke, der forarbejdede oprindelige kartoffelsorter, siger Ximena Cadima.

?Farver Munden? populær

PROINPA arbejdede videre på denne bølge og har siden udgivet opskrifter med de oprindelige, farvede kartoffelsorter og promoveret deres sundhedsmæssige aspekt, da de både indeholder flere antioxidanter end de importerede arter, og bliver dyrket med mindre brug af sprøjtemidler.

Og det har virket.

- Nu kan du finde disse små, native kartofler alle vegne, såvel på grøntsagsmarkederne som i supermarkedet, konstaterer Ximena Cadima tilfreds.

Det er også noget, landmændene har kunnet mærke. Blandt andet i kommunen Colomi i det nordlige Bolivia.

- For ti år siden kunne du næsten ikke finde oprindelige sorter som ?Qoyllu? eller ?Pinta Boca?. Folk dyrkede dem kun til eget forbrug. Men i dag kan de faktisk sælges på markedet, så produktionen er blevet meget højere, konstaterer Felix Vaizaga, som er kartoffelavler i Colomi.

PROINPAs tal for regionen bekræfter hans oplevelse: For ti år siden blev der i Colomi dyrket cirka 25 hektarer af den sorte, aflange Pinta Boca (= ?farver munden?). I dag er det 400 hektarer ? næsten lige så meget som Desirée. Efterspørgslen er ganske vist stadig større på de importerede sorter, men priserne på de oprindelige er bedre.

På markedet i Colomi, hvor landmændene sælger til industriens mellemmænd, koster 100 kilo Desirée i omegnen af 85 kroner, mens 100 kg Pinta Boca snildt kan afsættes til en pris 30-50 procent højere.

?Min såsæd er blevet træt?

Udover at promovere kartoflerne som ?gourmet?, arbejder PROINPA på at afsætte de oprindelige sorter til kartoffelchips-industrien, hvilket de med deres flotte røde, sorte og violette farver har glimrende potentiale for. Desværre findes der fortsat store, produktionsmæssige udfordringer i at gøre kartoffelavlerne i stand til at levere i de mængder og i den kvalitet, som industrien ønsker.

Det springende punkt i denne sammenhæng er ordentlig såsæd. For tiden er kun cirka tre procent af den kartoffelsæd, der bruges i landet, af certificeret høj kvalitet. Resten er ofte svag og sygdomsramt og giver derfor et afkast 30-40 procent lavere end god såsæd.

Yury Antezana, som står for certificeringen af såsæd for INIAF, kender alt til den problemstilling:

- De oprindelige kartofler på landmændenes marker er ofte blevet nedarvet gennem generationer, og så falder deres produktive potentiale lidt efter lidt, fordi de kontamineres med vira. Som de siger på landet: ?Min såsæd er blevet træt??.

Den triste konsekvens er, at den bolivianske kartoffelproduktion pr hektar er notorisk lav, også i sammenligning med nabolandene: I 2007 gav de bolivianske kartoffelmarker et afkast på 5,5 ton per hektar, mod 12,6 ton i Peru og 18,6 i Venezuela.

Ren såsæd til hele landet

Derfor er Yury Antezana og resten af INIAF i år gået i gang med et vidtrækkende såsæds-projekt.

I deres kombinerede testcenter og genbank Toralapa er de begyndt at producere rent såsæd af de ti kartoffelsorter, avlerne efterspørger mest. Såsæden bliver ikke genmodificeret, men er blot de oprindelige sorter renset for sygdomme gennem en række laboratorieprocesser.

Da INIAF er en offentlig institution, er målet ikke at tjene på salg af såsæd. Dette vil efter planen blive solgt til avlerne til absolut minimumspris, ikke mindst fordi blandt andre Danida har hjulpet med at dække udgifterne til laboratoriearbejdet.

- Den første portion kartofler til såsæd er lige kommet ud af laboratoriet og sået, og vil blive høstet til marts. Afkastet af denne indledende fase bliver ret beskedent, højst 100 kilo pr sort, men på længere sigt er ambitionen at udvide projektet til at dække hele landets behov, og tillige at kunne tilbyde såsæd af endnu flere oprindelige sorter, forklarer Yury Antezana.

- Landbrugerne skal vide, at hvis de ønsker en sort, som er blevet tabt, kan de komme her til genbanken og få den tilbage - gamle mennesker kan måske huske kartoffelsorter fra deres barndom, som producerede vældig godt, men som nu er væk. Så kan vi tage dette materiale, behandle det bioteknologisk, og være i stand til at overgive et helt rent og sundt materiale med god ydeevne.

Testcenter og Genbank Toralapa:

- Centret ligger i regionen Cochabamba i det centrale Bolivia, og hører under den statslige land- og skovbrugsinstans INIAF.

- Genbanken opbevarer kimplasma af over 14.000 varianter af bolivianske afgrøder, såsom kartofler, grøntsager, korn og frugter.

- Testcentret beskæftiger sig med landbrugsforskning og tilbyder træning i nye produktionsmetoder.

- I 2012 påbegyndte centret tillige produktionen af ren såsæd til kartofler.

- Danidas landbrugsprogram i Bolivia støtter i perioden 2010-2014 INIAF med 14 millioner kroner, som blandt andet går til genbanken og såsæds-projektet i Toralapa.

Relaterede artikler

Tags