Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Combigas udvider aktiviteterne til Kina

Af ame - 11. okt. 2017 KL. 13:38

Kinesisk viksomhed køber halvdelen af danske Combigas, der dermed får foden inden for på det kinesiske marked.

Danske Combigas inviterer kinesisk miljøvirksomhed ombord og får dermed unik adgang til det kinesiske marked for alternativ energi. Det kinesisk ejede selskab Greatop bliver således partner i det danske biogasselskab. Det skriver Combigas i en pressemeddelelse.

Greatop, der er ejet af det kinesiske Yinhai Investment Holding Co. Ltd, har adresse i Nyborg. Herfra formidles kontakt mellem kinesiske og danske virksomheder med effektive teknologier indenfor miljø og alternativ energi, skriver Combigas.

Greatop har, ifølge Combigas, valgt Combigas som partner til at udvikle den kinesiske biogassektor, og administrerende direktør Yongming Wang udtaler.

- Greatop har valgt at indgå samarbejde med Combigas af tre grunde. Vi har samme ambitiøse udviklingsideer i forhold til affald på det globale energimarked. Combigas' kompakte design, unikke teknologi og mangeårige erfaring indenfor biogas produktion er værdifuld viden, som vi har været på udkig efter længe. Med støtte fra staten vil Kina i nærmeste fremtid udvikle sig til at være et af verdens største biogasmarkeder, hvilket betyder, at det er det rigtige tidspunkt at gå ind på markedet, siger Yongming Wang.

Attraktivt marked

Baggrunden for samarbejdet er, at Yongming Wang i samarbejde med IFU og Gemidan Ecogi har investeret i et Joint-Venture i Kina, der skal implementere Gemidan Ecogis teknologi på det kinesiske marked.

Ecogi teknologien omdanner husholdningsaffald og andet organisk affald til en ren biopulp fri for uorganiske elementer. Combigas' teknologi omdanner denne pulp til nyttig gødning og vedvarende energi, og i samarbejde vil de tre parter nu bidrage til effektivt at løse nogle store udfordringer i Kina omkring affaldshåndtering og decentral energiproduktion, skriver Combigas.

Udvider aktiviteterne

Kent Skaanning, der er formand for Combigas' bestyrelse, er meget begejstret for det kommende samarbejde.

- Combigas har i forvejen godt fat i markedet for biogas, og samarbejdet med Yongming Wang giver os mulighed for at udvide aktiviteterne til ikke bare det kinesiske marked, men hele Asien. Vi er i forvejen til stede i både Afrika og flere dele af Europa, og ved at samarbejde med en stærk kinesisk organisation får vi et hurtigere og bedre afsæt for at udvide til Asien. Vi oplever stor global interesse for vores produkt, koncept og teknologi, som vi sammen med en stærk partner nu får endnu bedre mulighed for at udvikle, siger Kent Skaanning.

Affaldsprojekter i Kina

Combigas har samarbejdet med Greatop omkring projekter i Kina, hvor det tekniske og økonomiske grundlag for to kommunale projekter er analyseret, og hvor vi har deltaget i en kommunal licitation. Det forventes, at det første projekt vil blive igangsat i starten af 2018. Disse to projekter skal derefter fungere som modelprojekter for kommunale affaldsprojekter i hele Kina. Med det nye dansk- kinesiske Joint-venture forventer vi hurtigere og mere effektivt at kunne udvikle denne forretningsmodel, skriver Combigas.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame