SIMA: Hubertus M. Mühlhäuser er en glad mand for øjeblikket. Han er CEO, og dermed øverste chef hos CNH Industrial, og har netop leveret et regnskab med en omsætning tæt på 200 millarder danske kroner, hvilket er en fremgang på syv procent. CNH Industrial tæller blandt andet mærker som New Holland, Case IH, Iveco og Fiat Powertrain Tecnologies (FPT).

Maskinbladet fik et eksklusiv interveiw med Hubertus M. Mühlhäuser ved afslutningen på Sima-messens første dag, hvor Hubertus M. Mühlhäuser bestemt ikke hviler på laurbærerne over CNHs succes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En New Holland-forhandler naturligvis har fuld fokus på hovedmærket, og ikke breder sig over for mange mærker.

- Hubertus M. Mühlhäuser, CEO, CNH Industrial

- Vi skal være fokuseret, og blive ved med at vækste - og én af løsningerne på fortsat vækst er, at differentierer vores mærker mere fra hinanden end de er i dag, fortæller det tyske overhoved i den store koncern.

Han fortæller blandt andet, at inden for New Holland-verdenen er én af hjørnestenene til øget vækst, at ende som en full-line levenrandør til fremtidens landbrug:

- Vi vil være full-line forhandler hos New Holland, hvilket skal indebære langt de fleste landbrugsmaskiner til den enkelte landmand.

På Sima kunne New Holland tage endnu et skridt på vejen mod full-line, da man både har fået et triple-skårlæggersæt samt flere harver med i produktprogrammet under New Holland-brandet - samt en videreudvikling af et landhjul på producentens liftplove.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-3
På Sima 2019 kunne New Holland blandt andet vise et triplesæt, som et af de nyeste maskiner i produktprogrammet - og ifølge New Holland vil der kun komme flere og flere produkter til.

- Men vi vil se meget mere af dette i fremtiden, fortæller Hubertus M. Mühlhäuser.

Klar målsætning

New Holland har selv været ved at udvikle det nye landhjul på de liftophængte plove, men Hubertus M. Mühlhäuser mener ikke, at det udelukkende er igenem udvikling, at New Holland ender med en full-line strategi:

- Nogle produktgrupper vil det give mening at udvikle intern, andre vil det give mere mening i at overtage eller samarbejde med, fortæller han.

På spørgsmålet, om New Holland dermed vil være full-line inden for eksempelvis såmaskiner, gødningsspredere og sprøjter (som man ikke har i øjeblikket), er Hubertus M. Mühlhäusers målsætning ikke at tage fejl af:

- Vi vil være full-line inden for de meste gængse produktgrupper. Det er blandt andet de redskaber du nævner, mens det kan give anderledes mening med andre redskaber, som enten er mere national udbredt, eller generelt udbredt i mindre grad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvordan strategien skal bredes ud over de euroæiske forhandlere, kan afhænge fra land til land, men Hubertus M. Mühlhäuser påpeger, at en New Holland-forhandler naturligvis har fuld fokus på hovedmærket, og ikke breder sig over for mange mærker.

- Jeg forventer, at vi inden for en overskuelig fremtid på cirka fem år har nået rigtig langt i vores strategi, og allerede dér kan se de første synergier hos de europæiske forhandlere, som ægte full-line forhandler med alle redskaber i ét brand: Med et New Holland-logo.