Amerikanske CNH, som er ejet af Fiat-koncernen og har New Holland samt Case IH-mærkerne under paraplyen oplever i første halvdel af 2017 en fremgang i salget for både landbrugs- samt entreprenørmaskiner.

Sammenlignet med første halvdel af 2016 er salget af landbrugsmaskiner steget med 6,2 procent ligesom salget af entreprenørmaskiner er steget med 6,0 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til trods for et større salg er netteresultatet faldet fra 384 millioner dollars til 324 millioner dollars.

Salget for første halvdel af 2017 ligger på 12,6 millarder amerikanske dollars for samtlige driftsgrene som omfatter landbrugsmaskiner, entreprenørmaskiner, lastbiler, motorer samt Financial services. Sammenlignet med første halvdel af 2016 lå tallet på 12,1 millarder amerikanske, hvilket er en stigning på 4,2 procent.

Driftsresultatet øges i alt med 8,3 procent fra 720 til 780 millioner dollars i første halvdel af 2016 til første halvdel af 2017.

Landbrugsmaskin salget øges med 3,0 procent i andet kvartal af 2017 grundet en øget interesse i Sydamerika for traktorer, mens markedet viser nedgang indenfor blandt andet græsudstyr.

Entreprenørmaskinernes salg steg med 13,6 procent i andet kvartal 2017 sammenlignet med andet kvartal i 2016 på grund af stor efterspørgsel fra Nordamerika samt Asien.