Med blot 150 hestekræfter og seks meter arbejdsbredde, så kan der harves op til 90 hektar om dagen, eller hvad der svarer til 10,5 hektar i timen med Claydons nye TerraStar-harve.

Claydon fortæller selv, at harven er en low-cost enkelt løsning til øverlig bearbejdning af stubharven lige efter høst for at fremprovokere spildkorn og skabe det falske såbed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

TerraStar-harven er udviklet på baggrund af kundeønsker, om et redskab der kan flytte en smule mere jord end Claydon Straw Harrow (strigle) som også kan bruges til fremprovokering af spildkorn lige efter høst.

Lavt brændstofforbrug

Claydon har i 2015 haft TerraStar til at køre flere steder, og blandt andet hos Compton Manor Estate i det sydlige England.

Her har man oplevet et brændstofforbrug med TerraStar på 2,1 liter pr. hektar på jord som svinger fra stenet flintet jord til stærk lerjord.

På 730 minutter har maskinen været over i alt seks marker, med et bearbejdet areal på 10,5 liter i timen og med et brændstofforbrug på 23 liter i timen, hvilket svare til 2,1 liter pr. hektar. Trækkraften var en Massey Ferguson 6496 på 210 hestekræfter, og hastigheden lagde på cirka 15 kilometer i timen under arbjedet.

Stjernehuller

Stjernerne har et samlet overfaldeareal på 80 kvadratmillimeter og er monteret i et 200 millimeter gittermønster, som skråner ind mod midten af harven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stjernerne graver små lommer i jorden, som har en drænende effekt, og gør det samtidigt muligt for jorden at bære de efterfølgende tungere maskiner.

Vandet drænes væk fra det øverste jordlag og det er med til at fremprovokere spildkorn, og Claydon forklarer, at en efterfølgende tur med striglen er nok til at ødelægge det spirende ukrudt på et blads stadie, og dermed reducerer omkostninger til en omgang glyphosat-sprøjtning forud for såning.

Indtil videre leveres TerraStar kun i en 6,1 meter version.