Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har ifølge den tidligere ansatte i Miljøstyrelsen, biolog Claus Hansen, bevidst eller ubevidst løjet over de fremmødte ved Bæredygtigt Landbrugs årsmøde.
Hele historien startede oprindelig med Claus Hansens kritik af den måde, grundvandsovervågningen foregår, hvor Claus Hansen påviste, at det ikke i forhold til matematisk/statistiske principper er foretaget korrekt.
- Esben Lunde Larsen er efter min mening blevet sendt i byen med en løgn, der skal redde embedsværket, der har kvajet sig.
Claus Hansen, biolog og tidligere ansat i Miljøstyrelsen
Samtidig gjorde han opmærksom på, at det til grund for overvågningen oversatte Nitratdirektiv opererer med en forkert grundvandsdefinition, ligesom i Vandrammedirektivet:
- Det har de fået at vide for flere år siden - men de ønsker åbenbart ikke at indrømme fejl og rette teksten. Det er ikke bare uforståeligt, men også direkte pinligt, siger Claus Hansen til Maskinbladet.
Ikke repræsentativt
Claus Hansen mener, at ministeren lyver, fordi han vil bortforklare nogle fundamentale faglige statistiske fejl i overvågningen - både i udførelse og rapportering:
- Fejlen er, at man er fanget i det design, som, man jo mange gange har indrømmet fra myndighedernes side, ikke er repræsentativt for grundvandet, ligesom man har tilkendegivet mange gange, at overvågningen - GRUMO rapporterne ikke har grundlag i noget direktiv. Direktiverne - og ikke bare Nitratdirektivet - fordrer, at man skal overvåge grundvandets tilstand, og det bygger på det basale statistiske koncept, at man udtager prøver - moniterer - fra et univers, der i dette tilfælde er grundvandet. Hvis man skal kunne sige noget fornuftigt om grundvandet, så skal man prøvetage repræsentativt, og det gøres i princippet bedst ved tilfældig prøvetagning, forklarer Claus Hansen.
Bukserne er revnet
Og der er her, ministeren kommer på glatis:
- Myndighederne har forsøgt at få en eksisterende og i forhold til direktiverne utilstrækkelig monitering - GRUMO - til at matche direktivernes krav - og de har forsøgt at skræve så meget, at bukserne er revnet. Men udover at man fejler konceptuelt i designet, så skriver man indrapporteringerne, så de oplagt vildleder læserne - i dette tilfælde Kommissionen. Der er mange steder i rapporterne, der tjener til denne vildledning, så uanset at man skriver "procent af indtag" i rapporterne, så er det fuldt forståeligt og forklarligt, at Kommissionen tror, at man taler om grundvandet og ikke som Esben Lunde Larsen forsøger at få indfortolket, at det kun er om målepunkterne. Men det strider mod selve direktivernes koncept, og det strider mod det, der står i rapporterne. De forsøger faktisk at få det til at se ud som om, at det er Kommissionens fejl - at Kommissionen ikke kan læse indenad. Der er mange steder i rapporterne, der tjener til vildledning. Eksempelvis at man i mange overskrifter skriver "nitratindhold i grundvandet", siger Claus Hansen videre.
Bevidst strategi
Når man skriver "procent af indtagene" i rapporterne, drukner det ifølge Claus Hansen fuldstændig:
- Jeg tror, at det er en bevidst strategi, at man gør det på den måde. Derfor er det fuldt forståeligt og forklarligt, at Kommissionen tror, at man taler om grundvandet. Esben Lunde Larsen er efter min mening blevet sendt i byen med en løgn, der skal redde embedsværket, der har kvajet sig. Embedsværket fortsætter med at gentage sine bortforklaringer og forsikrer, at man gør det rigtige. Nøjagtig lige som de tidligere har gjort det med fejlagtig databehandling for pesticider. Og så håber de på, at det går over. Men jeg håber og tror, at de håber forgæves. Og jeg håber, at ministeren indser, at han kan gå for langt i beskyttelsen af embedsværket, slutter Claus Hansen, der med fortrøstning ser frem til, at staten bliver sagsøgt for at vildlede og lave deres egne regler med restriktioner og begrænsninger på basis af en, ifølge Claus Hansen, fejlagtig måde at se tingene på.
