Danish Agro Machinery A/S har i længere tid arbejdet med at udvikle et koncept til operationel leasing af Claas traktorer ? et koncept, der nu er klar hos hele landets Claas forhandlere.

Det skriver Danish Agro Machinery i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

-Vi ser et stigende behov for, at kunden har brug for budgetsikkerhed og ganske enkelt at kende sine omkostninger på traktoren, fortæller salgschef i Danish Agro Machinery A/S, Lars Johnsen og tilføjer.

- Vi har derfor udviklet et koncept, hvor kunden får stillet en traktor til rådighed med alt inklusiv vedligeholdelse og service. Kunden betaler for forbrugsretten og afregner pr. time.

Fleksible løsninger

Claas Operationel leasing tilbydes i et bredt udvalg af Claas traktorserien ? de såkaldte fokusmodeller, og en aftale giver mulighed for at lease traktoren i en periode, som kunden selv definerer.

-Det er en fleksibel løsning, hvor kunden selv definerer, hvor længe aftalen skal løbe på, og hvor mange timer aftalen indeholder, fortæller Lars Johnsen.

Claas Operationel leasing er en landsdækkende løsning, der tilbydes hos alle landets Claas forhandlere. Det er derfor hos den lokale Claas forhandler, at aftalen laves, og også her service og vedligehold af traktoren foregår.