Det er mejetærskeren, som bestemmer bredden på de faste kørerspor - eller rettere sagt er det ofte skærebordbsredden. Men efterhånden bliver der stillet krav til mejetærskeren, som dels skal kunne aflæsse i kornvognen i forrige spor, sprede halmen i fuld bredde, samt være så skånsom mod jorden som overhovedet muligt.

- Vi er klar med alle tre løsninger, og vi har allerede de første gode erfaringer fra flere CTF-landmænd, fortalte Klaus Schäffer på CTF-Europe-konference, som blev afholdt i Tjekkiet i sommers.

Artiklen fortsætter efter annoncen

CTF Europe besøgte blandt andet AgroVation, som ejes af Michael Horsch, og hvor der praktiseres faste kørespor på 12 meter.

Bedriften råder over to Claas Lexion 780 med hver sit 12 meter skærebord, samt et 16 rækket (12 meter) majsplukkebord til den ene maskine.

Luk luften ud

Begge mejetærsker på AgroVation er udstyret med en bælteundervogn forrest, og traditionelle hjul i bag.

- Vi anbefaler helt klart at købe lufttryksregulering til de bagerste hjul, når der køres med bælter, påpegede Klaus Schäffer.

Ikke nok med at det sparer brændstof, og trykket fordeles over et større areal, så er det også alt afgørende, for ikke at ødelægge bæltesporene:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Bælteundervognen skaber et "bræt" i hjulsporene, som et traditionelt dæk vil ødelægge, da den sender trykket fra maskinen uden for køresporene i jorden, og det ødelægger de faste bæltespor, som samler al trykket fra maskinen, præcis under bæltet, og afgrøderne ved siden af køresporene lader sig derfor ikke påvirke af det.

Tømmesnegl på 12 meter

Indtil nu har Claas ikke kunnet leverer en fabriksløsning på en tømmesnegl på 12 meter, som kan læsse korn af til kornvognene i forrige kørespor - 12 meter fra mejetærskeren.

- I 2014 og 2015 har det været muligt at købe et uoriginalt kit til Lexion-mejetærskeren, som forlænger tømmesneglen de sidste par meter og sørger for at klappe tømmesneglen ind bag maskinen, men til sæson 2016 er vi klar med en løsning fra Claas-fabrikken, understreger Klaus Schäffer.

Han påpeger desuden vigtigheden af en ensartet spredning af halm efter mejetærskeren.

- Især i reduceret jordbearbejdning er det alfa og omega, at halmen spredes korrekt i hele skærebords-bredden, uanset vindretning og vindhastighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her skulle Claas også gerne være godt med, med vindmåler på mejetærskerens snitter, så maskinen selv regulere retningen på det snittede halm, så der korrigeres for sidevind.