Med 196 nyregistrerede traktorer i juli lå afsætningen nogenlunde på niveau med samme måned i fjor, hvor der blev nyregistreret 199 styk. New Holland lagde sig suverænt i spidsen med 49 nyregistrerede enheder og en markedsandel på 25 procent.

Men Claas kommer for tiden stærkt som en regulær højdespringer med 32 nyregistreringer i juli og en markedsandel på 16,3 procent - fulgt af Massey Ferguson med 25 nyregistreringer og Case IH og John Deere på en delt fjerdeplads med hver 24 styk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hos Claas er der stor glæde over andenpladsen:

- År til dato er vores markedsandel 9,5 procent mod 3,6 i samme periode sidste år - og 4,1 procent i hele kalenderåret 2013. Vi går altså mere end 100 procent frem målt på styktal i et marked, der er faldet 20 procent, lyder det fra Morten Nørtoft Jørgensen, Claas marketing & salgssupport. Han anfører også, at Claas for tiden har den tredjemest solgte enkeltmodel, Axion 830 og yderligere en model i top 10, nemlig Axion 850.

- Det hører med til historien at vi på nuværende tidspunkt vurderer, at vi kun har leveret cirka halvdelen af de meget omtalte B2B traktorer - totalt 62 styk - så der er tale om mere end blot B2B handlen, siger Morten Nørtoft Jørgensen.

Nyregistreringer, juli

Kilde: ND Data

Artiklen fortsætter efter annoncen

New Holland 49

Claas 32

Massey Ferguson 25

Case IH 24

John Deere 24

Artiklen fortsætter efter annoncen

Valtra 15

Fendt 12

Deutz-Fahr 9

Zetor 3

Same 2