Et strakspåbud om at rette op på sikkerheden på arbejdspladsen har Arbejdstilsynet udstedt til to jyske firmaer som følge af, at en 57-årig, jysk chauffør døde på jobbet 2. september. Manden fik 60.000 volt igennem sig i forbindelse med en arbejdsulykke i en lastbil på en mark ved Karup.

Det skriver Fagbladet 3F.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ifølge Arbejdstilsynet var arbejdet under højspændingsledninger ikke 'planlagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.' Senere vil tilsynet vurdere, om virksomheden også skal have en bøde på grund af arbejdsulykken, fremgår det af Fagbladet 3F's aktindsigt i sagen.

Ulykken skete efter, at den 57-årige chauffør havde aflæsset kartoffelpulp til dyrefoder. Efter aflæsningen på marken kørte han frem, mens lastbilens tiplad stadig var hævet. Den fireakslede tiptrailer er 10 meter lang, og den ramte en 60.000 volts luftledning otte meter oppe i luften over arbejdsstedet.Lastbilen brød i brand. Og den 57-årige chauffør døde efter, at han havde forladt den brændende bil. Manden blev fundet død uden for lastbilens førerhus.