Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen meddeler i et svar til Maria Reumert Gjerding (EL) at
"NaturErhvervstyrelsen har ansvaret for regulering og kontrol med produktion og handel med frø, herunder godkendelse af nye sorter".
Enhedslistens miljø- og landbrugsordfører ønskede at vide, om ministeren kan bekræfte, at hovedparten af de afgrøder, der dyrkes i Danmark, enten direkte eller indirekte er forædlet og/eller ejet af virksomheder, der har produktion af pesticider som deres primære forretningsområder. Men ministeren påpeger, at det ikke er muligt at give et sådant svar:
- NaturErhvervstyrelsen registrerer de afgrøder og sorter, der anmeldes til certificering i Danmark. En del af disse frø bliver solgt til virksomheder udenfor Danmark. Styrelsen har ikke kendskab til den andel, der udføres af landet, svarer Eva Kjer Hansen.
Fri indførsel
Hun peger samtidig på, at enhver landmand eller virksomhed frit kan indføre certificeret frø og sædekorn fra andre EU medlemsstater, uden at det skal anmeldes til styrelsen:
- Der er heller ikke i forbindelse med tilskudsudbetaling til landbruget krav om anmeldelse af sortsnavn på de afgrøder, der dyrkes i Danmark. Dermed er det ikke muligt at oplyse hvorvidt de afgrøder, der dyrkes i Danmark, enten direkte eller indirekte er forædlet og/eller ejet af virksomheder, der har produktion af pesticider som deres primære forretningsområder, fortsætter ministeren, der også understreger, at regelsættet om sortsliste og om markedsføring af frø hviler på EU-direktiver:
- Der findes hverken i EU-reglerne eller i de danske gennemførelsesbestemmelser krav om, at virksomheder, der anmelder frø til optagelse på sortslisten eller til certificering med henblik på markedsføring, skal oplyse om deres ejerforhold og forretningsmæssige aktiviteter.
7161 sorter
I praksis er det ofte danske repræsentationskontorer eller datterselskaber, der anmelder nye sorter til sortslisten eller anmoder om certificering.
Der er i alt registreret 7161 sorter på den officielle danske sortsliste og/eller plantenyhedsbeskyttet pr. april 2015. Heraf er 254 sorter - svarende til 35,5 procent - ejet og/eller vedligeholdt af danske virksomheder og 462 sorter - 64,5 procent - ejet og/eller vedligeholdt af udenlandske virksomheder.
Virksomheder som Monsanto, Syngenta, Dow og Bayer ejer og/eller vedligeholder 90.
Kun kommerciel brug
Det understreges i øvrigt, at markedsdirektiverne om frø alene er rettet mod kommerciel brug af frø og sædekorn:
- Overdragelse og handel med frø og sædekorn, der ikke har et kommercielt sigte i forhold til landbrugs- og gartneriproduktion, vurderer styrelsen således ikke omfattet af markedsdirektiverne. - Det betyder blandt andet, at frøsalg rettet mod privatpersoner med interesse i havebrug er undtaget. Frø og sædekorn, der anvendes i forsøgs- og udviklingsøjemed vurderes også som ikke-kommerciel udnyttelse, meddeler Eva jer Hansen.
Direktiverne åbner dog mulighed for at levere frø og sædekorn gennem et såkaldt lukket system, som især økologiske landmænd har vist stor interesse for at anvende. Systemet er kendetegnet ved, at brugere ikke får ejendomsret til hverken såsæd/frø eller produkt. Alle rettigheder forbliver hos udbyder - eksempelvis en møller.
