Landmand Henrik Pind Hansen på Sydsjælland tager konsekvensen af presset fra forbrugerne og supermarkedskæderne og slipper sine 15.000 burhøns fri. I fremtiden får burhønsene mulighed for at støvbade og skrabe i jorden på markerne.

- Det er jo den vej udviklingen går, siger Henrik Pind Hansen til Sjællandske.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2013 investerede han 6,5 millioner kroner i et nyt staldsystem med buræg, som nu er udfaset til fordel for økologiske æg og skrabeæg.

I fremtiden har hønsene adgang til frisk luft hele året og fodres med lucernehø og økologisk grovfoder.

- Det giver lidt mere arbejde, men det er også sjovere at se hønsene boltre sig ude på marken, siger Henrik Pind Hansen til Sjællandske.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i seneste kvartal blev produceret langt flere økologisk æg, omkring 5,5 millioner kilo, til sammenligning blev der produceret omkring 3,6 millioner kilo buræg, som i dag kun bruges til at lave forarbejdet mad, mens der blev produceret 6,2 millioner kilo skrabeæg.