Danmarks Statistik har netop offentliggjort tal for ægproduktionen i årets to første kvartaler. I den periode blev der samlet set produceret 7,7 millioner kilo buræg, 3 millioner kilo æg fra fritgående høns, 5,9 millioner kilo skrabeæg og 5,4 millioner kilo økologiske æg.

Et tilbageblik på produktionen de seneste fem år viser, at særligt buræg er faldet i popularitet. I første halvår af 2013 blev der produceret 17,3 millioner kilo buræg, og det er 9,6 millioner kilo mere end i samme periode i år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere supermarkedskæder har da også taget afstand til buræg, blandt andet Irma, Aldi og Coop.

Samtidig er produktionen af skrabeæg og økologiske æg steget. I første halvår af 2013 blev der produceret 6,4 millioner kilo skrabeæg - i samme periode 2018 var det 12,3 millioner kilo. Altså en stigning på 5,9 millioner kilo æg.

Hvad angår de økologiske æg, så blev der i de første seks måneder af 2013 produceret 5,5 millioner kilo - i samme periode i år var det 10,9. En stigning på 5,4 millioner kilo.