To sider i Herning Folkeblad fylder annoncerne for tvangsauktionerne over syv landbrug i næste uge.

Bunke-tvangsauktion

40 aktuelt berammede tvangsauktioner over landbrug - 16 heraf ligger i Midt- og Vestjylland, og syv behandles næste torsdag i retten i Herning

 

Der er "bunke-tvangsauktion" i næste uge i retten i Herning. Her skal syv landbrugsejendomme på tvangsauktionen inden for to timer, som retten har afsat til behandling af  fire plantegårde, to sobesætninger og et landbrug med slagtesvineproduktion.

Aktuelt er der berammet tvangsauktion over 40 landbrug over hele landet. Knap halvdelen, nemlig 16, ligger i Midt- og Vestjylland med store klumper omkring Brande og Grindsted. Det er syv af disse, der kommer under hammeren på torsdag i næste uge.

De fire plantegårde er på i alt 174 hektar og har en samlet ejendomsværdi på 17,5 millioner kroner. De to sobesætninger er på i alt 208 hektar og med en ejendomsværdi på 31,3 millioner kroner. Slagtesvinebesætningen har et jordtilliggende på 41 hektar og står til en ejendomsværdi på 5,0 millioner kroner.

De syv ejendomme andrager fem ejerforhold, idet et par af planteejendommene i dag drives sammen med sobesætningerne.

Forskel på hvor hårdt bankerne "går til den"

På Jysk Landbrugsrådgivning kan man godt mærke, at "det strammer til", uden man dog har indtryk af, at det midt- og vestjyske område er hårdere ramt end resten af landet.

- Det er generelt blevet sværere at få kreditterne på plads, og generelt set er det svineproduktionerne, der har sværest ved at få aftaler på plads, siger Peder Foldager Hansen, chef for regnskabsafdelingen i Jysk Landbrugsrådgivning.

- Vi kan mærke, at bankerne er meget forsigtige med at låne penge til landbruget. Også for forsigtige. Det hele går nærmest i stå, siger regnskabschefen og tilføjer, at der er forskel på bankerne.

- Der er forskel på, hvor hårdt de enkelte banker "går til den", men generelt er ingen af dem behjælpelige med kreditter til landbruget.

Midlertidige løsninger er ikke rationelle

- Der er heldigvis positive tegn på, at vi får en bedre økonomi end for en og to år tilbage, men trods en bedre svineafregning har det ikke været nok til at kompensere for de voldsomme prisstigninger på korn. Derfor er de forbedrede udsigter ikke tilstrækkelige for alle.

- Desuden er der nu 2013-problematikken, som strammer til. Svineproducenterne kan ikke trække den meget længere, hvis de skal være klar til 2013. Der tales om midlertidige løsninger, men det mener jeg er en tvivlsom løsning. Det bliver i hvert fald ikke rationelt, siger Peder Foldager Hansen.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
Henrik
3. jul 2011 kl. 14:43

Man høre om unge landmænd, der er startet for få år siden, som nu sidder tilbage med en mio. gæld. skal de hænge på den resten af livet? de kommer da aldrig til at bidrage med noget til samfundet.

Henrik
3. jul 2011 kl. 14:36

Tror du misforstår mig lidt. Jeg mener ikke, der skal skæres gæld hos folk, så de kan køre videre. Hvis man ikke kan styre sin forretning, så må den afhændes til en der kan. Det jeg ville med mit indlæg, var at jeg synes man glemme lidt, at folk ikke altid selv er skyld i den situation de er endt i og at man skal hjælpe folk videre bagefter, frem for at fastholde dem i det hul de er endt i. de 10-20% du snakker om, ved jo et eller andet sted godt at de køre den lige til grænsen og lidt over. Det kan gå galt, men tro du det bekymre dem? Nej vel. Skal de sidste 80-90% lide under det.?

WTF
3. jul 2011 kl. 11:10

@Henrik - Jeg er rasende træt, af de bønder, maskinstationer, som spænder buen alt for hårdt, lige køber en lidt for stor, traktor, lige kører lidt længere efter den næste kunde, lige underbyder nabomaskinstationen, entreprenøren, dem som kører gratis, for ikke, at andre skal komme ind på markedet. Dem som lige skal have swap lånet, fordi det lige er lidt billigere. Uden at skele til risikoen, for dyre dieselolie, stigende rente, valuta, faldende jordpriser.
Som jeg ser det er det dem som trækker os andre mindre risikovillige, sparsommelige med ned, vi skal betale højere gebyr og renter. Højere priser ved maskinforhandleren, fordi dem som ikke betaler deres regning, det skal ligges på andres regning. Dårligere afregning ved foderstoffen, da tabene igen skal dækkes ind.

Kald det udlånspolitik, dårlige rådgivning.. Jeg kan ikke lide dit ordvalg, "forhåbentlig". For nej, jeg tror ikke ret mange har fornemmet, hvad de er gået indtil, med de swap lån.

Der er flere som i dag er fasthold i en konkurs... og som jeg ser det, vil kreditorene ikke slippe dem.

Dem som køre det løb, som kan se at det "forhåbentligt" bliver godt, ødelægger markedet.
Og nej, de skal ikke have lov, at køre videre, de skal ud af gården. De er ødelæggende for erhvervet med deres grådighed.

Og ja, jeg fryder mig ikke, slet ikke, men som jeg ser det, er der måske tale om 10 - 20 % af den type folk.

 

Mælkeproducenten
2. jul 2011 kl. 11:56

Thumbs up til Henrik for kommentaren om at man ikke skal hænge på det resten af livet. Landbruget / Landmænd er såmænd hårdt nok ramt i forvejen ved komkurs, tvangsauktion osv. i forbindelse med at det tit og ofte er selvejet og at den "private bolig" også ryger med under hammeren. I mange andre erhverv er virksomhed og "privatbolig" adskilt fra hinanden så man efter en virksomhedskonkurs stadig har en fast base for familien og børn. Det aspekt tror jeg desværre der er mange der ikke lige tænker over når de mener at dem der går konkurs mv, er  skyld i det selv og at de skal forfølges resten af livet og betale hver en krone tilbage.

Husk lige, der er ofte en udearbejdende ægtefælle og en flok børn der også får hverdagen smadret. Men de er måske også selv skyld i det for de er jo i familie med landmanden / kvinden der går konkurs. Så de skal selvfølgelig også forfølges resten af livet og være med til at betale tilbage. 

Henrik
1. jul 2011 kl. 14:46

Svend

Er en bedrift med et krav til svinenoteringen på 13 kr., en god forretning? Er det ikke en bedrift som den der skulle havde været sat lidt større krav til på et tidligere tidspunkt.

Vi er enige i at folk selv må tage skraldet når det går galt, om det så er dårlig landmandskab, SWAP eller dårlig rådgivning der er skylden. det jeg bare har noget i mod, er alle dem der mener at en tvangsaktion er selvforskyldt og at folk skal hænge på den resten af livet når det går galt. Om det er jantelov eller hva det er ved jeg ikke. 

 

1. jul 2011 kl. 10:16

 

Der er jo altså også nogen ejendomme, som tiden måske bare er løbet fra...........ligsom systuer, skibsværfter osv.

Man kan beklage det, blive vred over det, græde over det.........men det er økonomi, og tørre tal der tæller.

Og det bliver desværre kun værre når renten stiger engang

Svend
1. jul 2011 kl. 07:36

@ Henrik hvis det nu var gået som forventet med de SWAP/inverseringer skulle de så dele med os andre, eller hvor er det du vil hen?

Hvad så med dem der ikke har været så dygtige til at passe gård, men ikke har lavet SWAP eller dålige inverstringer, dålige foder handler, skal vi ikke også hjælpe dem, de kan jo ikke gøre for at grise priserne ikke er over 13 kr, som der var nogen der sagde? Hvor går grænsen?

Lad os nu komme ud af det tilskuds helvede og lad det falde der ikke kan stå, på den lange bane vil det give det sundeste erhverv, ellers er der jo slet ingen grund til at tænke inden et køb?

 

Mælkeproducenten
30. jun 2011 kl. 23:22

Nogle gode indlæg du har der Henrik.

Henrik
30. jun 2011 kl. 23:02

WTF

Det kan vi da kun være enige om, men skulle det ikke bare være styret med en ordentlig udlånspolitik. Hvis der havde været set lidt mere på rentabiliteten, så havde de ikke kunne købe nabogården, ny maskiner og dyr jord, med mindre de kunne visse at det var en god forretning.

CHF er spekulation og der ved folk forhåbentlig hvad de går ind til.

At man laver SWAP, kan da ikke påvirke dig. SWAP er også spekulation, men det har været solgt som en mindre risikabel form. Det har betydet at der er nogen der er kommet i klemme, selvom de lavede SWAP for at sikre sig (fastrente SWAP) Skal de nu straffes fordi der er nogen der har overinvesteret sig, ud at havde problemer med det.

Og hvad er overinvestering. Nogen gange er der folk der kan se en mulighed og som er villige til at tage en chance. Går det godt er de iværksætter og går det galt, så er de tosser der har overinvesteret sig.  

Hva hjælper det at fastholde dem efter en konkurs? Er det for at du kan sidde der hjemme og gnide dig i hænderne og sige ”så kan de lære det”. Lad os nu se fremad og hjælpe folk videre.

    

 

WTF
30. jun 2011 kl. 13:45

Jeg mener, ikke det kan være rigtigt, at man bare kan købe op af nabogårde, dyre maskiner, bygge nyt, tage hurtige swap, i schweicer franc... også bare lige lave en betalignsstandsning, så man kapper, alle kreditorere.. og dermed alle os der ikke tager den slags chancer.

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke