Efter konkursen hos Jysk Maskincenter i Randers har der længe været spekuleret i de brugte maskiner fra konkursboet. De er nu blevet solgt til SIV Maskiner ApS, som de tidligere ejer bag Jysk Maskincenter står bag: Torben og Poul Simonsen samt Anders Vester Nielsen.

- Efter den ærgerlige afslutning med konkursen hos Jysk Maskincenter, vil vi prøve at få det bedste ud af den trælse situation, og vil derfor være behjælpelige med salget af maskinerne fra konkursboet, fortæller Aksel Gaardsted Christensen, som er daglig leder af HCP Maskincenter A/S, som har til huse i de tidligere bygninger fra Jysk Maskincenter i Randers.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Derfor har vi også tilbudt SIV maskiner at lade maskinerne blive her på adressen, og lade dem blive solgt herfra, som vi naturligvis hjælper med, fortæller Aksel Gaardsted Christensen.

Over 100 maskiner

Maskinerne fra konkursboet indeholder både brugte og nye maskiner med alt lige fra plæneklippere til mejetærskere.

- SIV Maskiner har allerede solgt de første maskiner, så der er fuld gang i salget, fortæller Aksel Gaardsted Christensen og påpeger, at der både er plove, harver, såsæt, sprøjter, mejetærskere, halmvogne, majsrensere, bigballepressere traktorer i mange størrelser og aldre samt tilbehør som tvillingehjul og maskiner helt ned til plæneklippere

Godt fra start

Hos HCP Maskincenter er man desuden kommet godt fra start og der er allerede stor aktivitet på værkstedet:

- Vi har fire mekanikere og en lærling i arbejde, og allerede efter nytår begynder der endnu en mekaniker på værkstedet, fortæller den daglige leder, som også understreger, at det gælder om at finde ben at stå på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi forsøger at holde fokus på hvad vi er gode til, og derfor har vi også valgt at sælge ud af maskinforretningens butik, da vi ikke føler vi kan holde fokus på også at få solgt værktøj og tilbehør, som mange andre maskinforretninger.

Han fortæller, at der er store planer om fremtiden for maskinforretningen, og at der i begyndelsen af 2018 vil blive afholdt et åbent hus, hvor forretningen kan vises frem, så som de maskiner som sælges fra forretningen kan nærstuderes.

- De første grønne Deutz-Fahr-traktorer er allerede landet, så allerede nu kan fremtiden ses fra vores maskinforretningen i Randers.