Det kan stadig nås - brug anmeldeordningen til at blive 2013-klar.

Brug anmeldeordning for at blive 2013-klar

Anmeldeordningen er sidste chance for at blive 2013-klar og dermed undgå risiko for politianmeldelse og træk i EU støtten, advarer VSP.

mbk  02.08.12 | 14:41

Den klare udmelding fra Fødevarestyrelsen er både politianmeldelse og træk i EU støtten, hvis besætningen ikke er 2013 klar.

Det bliver konsekvensen, hvis der under en obligatorisk velfærdskontrol konstateres overtrædelse af bestemmelserne om løsgående drægtige søer og gylte efter 1. januar 2013. Det skal ses i lyset af den lange periode, der har været til at omstille sig.

- Er du en af de få, som endnu ikke har taget stilling til, hvordan du håndterer 2013-kravet, så er det sidste udkald for brug af anmeldeordningen. Anmeldesagerne kan køres igennem inden for to måneder - og den frist overholder kommunerne generelt.

Sådan lyder anbefalingen fra Videncenter for Svineproduktion.

Inden for rammen af anmeldeordningen er det muligt at fastholde uændret dyrehold samtidig med, at der tillades en nødvendig tilbygning og/eller inddragelse af eksisterende bygninger for at imødekomme 2013-kravet til velfærd.

Det er endvidere muligt at opføre nyt staldanlæg i umiddelbar tilknytning til eksisterende staldanlæg, tilbygningen må dog ikke dimensioneres større end til formålet.

Relaterede artikler

Tags

Kommentarer

Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb. Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.