Brørup får forhandling af Kverneland
Brørup Traktor- & Maskincenter er pr. 1. december blevet en del af Kverneland i Danmark.
Brørup Traktor- & Maskincenter kommer et skridt nærmere ønsket om at få et komplet jordprogram med aftalen om forhandling af Kverneland.
Det falder sammen med, at Kverneland nu lancerer egne produkter til stubbearbejdning i alle dybder, harvning af pløjejord samt såmaskiner med og uden gødning for såning i både harvet og pløjet jord.
Desuden tilbyder Kverneland nu også et komplet program inden for plantepleje, da Kverneland også her har egne fabrikker til fremstilling af gødningsspredere og marksprøjter.
Sortimentet omfatter også et komplet fuldfoderprogram fra Siloking. Disse produkter spænder fra stationære anlæg over til bugserede og selvkørende fuldfodervogne og passer ind i forhold til Brørup Traktor- & Maskincenters målgruppe.
- Brørup Traktor- & Maskincenter er en attraktiv forhandler, som vil servicere og distribuere Kvernelands produkter i det centrale, sønderjyske område, udtaler Anders Clemmensen, salgschef – Kverneland Group Danmark.
Her har både Brørup Traktor- & Maskincenter og Kverneland et klart ønske om en øget synlighed på både service- og salgssiden.
Maskincenteret har netop bestilt et udvalg af redskaber hjem. Flere af disse vil være at finde, når introduktionen markeres ved et åbent hus-arrangement den 29. og 30. december 2012.









Som svar på om Schuitemaker fortsætter, så kan jeg kun sige at Schuitemaker fortsætter i vores butik. Det har lige fra starten aldrig været til discussion med hverken Krone eller nu med Kverneland om Schuitemaker. Vi har gjort det klar over for alle vi samhandler med som har produkter der kan konkurrerer med Schuitemaker, at dette mærke ALTID vil være det mærke vi vil stå for, når vi snakker om snittevogne, frakørselsvogne og alm. Fodervogne. Det gjorde vi også over for Lely og så måtte vores veje skilles, da vi skulle vælge. Schuitemaker er mest værdifulde produkt vi har og har kæmpet så meget for, at det er det som det er i dag. Der med ikke sagt at vi ikke vil sælge disse produkter fra Kverneland, for skulle der være en kunde som gerne vil have disse produkter, så sælger vi det, men vi vil også gøre opmærksomt på at reservedele til disse maskiner på vort lager, vil være meget mindre som til Schuitemaker. SÅ JA SCHUITEMAKER FORTSÆTTER I VORES BUTIK.