Ligesom gennemsnit størrelen på traktorer i Danmark stiger hvert år, gør det samme sig gældende for traktorer i England.

I årets første ni måneder fra januar til september er der indregistreret ialt 1.358.000 hestekræfter i England fordelt på 8.792 enheder, hvilket svarer til en gennemsnitstørrelse på cirka 162 hestekræfter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er en stigning på knap fem procent i forhold til året før, skriver Farmers Weekly.

I Danmark er der i de første ni måneder af 2016 blevet indregistreret 1.124 enheder, men med en samlet effekt på 217.272 hestekræfter, hvilket svarer til en gennemsnit størrelse på cirka 193 hestekræfter.

Fald i mindre traktorer

Registreringer af traktorer fra 161 til 200 hestekræfter er steget med over en tredjedel i løbet af de første ni måneder af 2016 til 1.500 enheder (1.111 enheder i 2015), og antallet af traktorer over 241 hestekræfter er steget med omkring 13 procent til 698 enheder (618 enheder i løbet af de første ni måneder af 2015).

Den stigende popularitet af traktorer i effektintervallet på 161 til 200 hestekræfter kommer på bekostning af 121 til 140 hestekræfter-intervallet, hvor omkring 1.000 enheder blev registreret i de første ni måneder af 2016, hvilket er en nedgang på 11,5 procent, fra de 1.133 enheder konstateret i de første ni måneder af 2015. Registreringer af traktorer i effektintervallet 141 til 160 hestekræfter faldt med over 26 procent til 1.445 enheder i 2016 mod 1.960 enheder i 2015).