Sprøjtespecialist firmaet Brdr. Toft A/S i Sabro, der er importør af bl.a. Bargam og Knight sprøjterne, har som flere andre i branchen valgt ikke at udstille på årets Agromek udstilling.

- Vi har ellers altid udstillet på Agromek, men set i lyst af krisen i landbruget, har vi i år valgt at springe over, udtaler maskinhandler Aksel Toft, og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- At deltage på Agromek er for os enten eller, så vi har ikke set det som et alternativ blot at have en lille stand.,

Finn Søndergaard, marketingchef, Brdr. Toft

- Vi plejer at bruge langt over 300.000 kroner hver gang vi har udstillet når alt regnes med, og endda selv om vi ikke har haft en stor og prangende stand. De penge mener vi er givet bedre ud til andre aktiviteter og ikke mindst til at give skarpere priser til vore kunder. Vi fornemmer, at alle de kunder vi har talt med omkring emnet, er enige i vores betragtning.

Ifølge Salgs- og marketingchef Finn Søndergaard fra Brdr. Toft A/S, har firmaet deltaget i mange dyrskuer og demonstrationer i løbet af 2016 og påtænker at fortsætte dette i 2017. Så der vil være rig mulighed for at møde firmaets produkter og repræsentanter rundt omkring i landet trods fravalget af Agromek.

- At deltage på Agromek er for os enten eller, så vi har ikke set det som et alternativ blot at have en lille stand. Vi vil vurdere situationen igen senere, så det kan ikke udelukkes, at vi vil være at finde på Agromek igen i fremtiden. siger marketingchefen og fortsætter:

- Vi har i øvrigt haft et efter omstændighederne fantastisk salg i 2016, ikke mindst af nye Bargam sprøjter, men også andre produkter og af brugte maskiner, så vi fornemmer at der er lidt lys for enden af tunnelen, siger Finn Søndergaard.