Brandsikkerheden halter i landbruget
Mange store landbrug forsømmer at få styr på brandsikkerheden. To brande i Østjylland sidste efterår, får nu Randers Kommune til at opfordre landmændene til at melde sig, så de kan få besøg af brandmyndighederne. Det skriver P4 Østjylland.
- Kornsiloer, tørringsanlæg, gastanke og halmlagre skal godkendes hvert andet år, men landmændene ser stort på reglerne. Det viser to brande sidste efterår, hvor et korntørringsanlæg og 200 bigballer halm gik op i røg, siger kommunens beredskabschef Finn Lundorff til P4.
- For begge steder gjaldt, at vi ikke havde fået nogen besked om deres anlæg. Det ene sted havde haft et korntørringsanlæg i mere end 25 år, uden at vi vidste det, og på det andet sted havde de et stort halmlaget på marken - igen uden at have fortalt os om det, fortæller han.
Finn Lundorff har en stærk fornemmelse af, at der er flere landbrug rundt om i kommunen, som heller ikke har anmeldt deres anlæg og lagre til myndighederne. Og han understreger, at det ikke er risikofrit at undlade en indrapportering.
- Hvis korn eller halm ikke er oplagret efter forskrifterne, så risikerer man at forsikringen ikke dækker ved en brand.









Et beskæftigelsesprojekt, hvor man endnu en gang ser muligheden for at kontrollere landmændene. Tingene kan da sagtens brænde selvom de er kontrollerede af kommunen !!!