Omkring klokken 13.45 tirsdag udbrød der brand i et filteranlæg på Sjørring Maskinfabrik i Thy, skriver TV2 Nord.

Med en effektiv indsats fra en gruppe medarbejdere var ilden slukket igen klokken 16.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Da ilden brød ud, greb medarbejderne hurtigt en brandslange og fik dermed dæmpet flammerne, så branden ikke nåede at udvikle sig yderligere. Det var derfor meget nemt for brandfolkene at få slukket det sidste, skriver TV2 Nord.

Selve bygningen har ikke taget de store skader, men filteranlægget er ødelagt og kan ikke længere bruges.

Ingen personer kom til skade, men fire medarbejdere blev sendt på hospitalet til observation for røgforgiftning.