Borgmestrene Knud Kristensen (Vesthimmerland), Mogens Gade (Jammerbugt), Mogens Jespersen (Mariager Fjord), Leon Sebbelin (Rebild), Mikael Klitgaard (Brønderslev) og Lene Kjelgaard Jensen (Thisted) har anmodet om foretræde for Folketingets Miljøudvalg:

- Vi er som borgmestre bekymrede over de statslige miljøkrav, som landbruget i kølvandet af Vandmiljøplanerne stilles overfor. Miljøkravene giver efter vores opfattelse vanskelige vilkår for landsbrugserhvervet - et erhverv af særdeles stor betydning for vore kommuner og for dansk økonomi, skriver borgmestrene til udvalget.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Varemærke

De understreger, at "beskyttelse af miljøet er naturligvis i alles interesse", men fortsætter:

- Det er dog også vigtigt, at miljøkravene er nuancerede ud fra lokale forhold og, at effekterne heraf ses i forhold til de konsekvenser, de har for landbruget. En af konsekvenserne i dag er reduktioner af kvælstoftilførsel på markerne, der resulterer i, at danske landmænd ikke kan dyrke afgrøder af tilstrækkelig høj kvalitet længere. Fødevareproduktion af høj kvalitet er et varemærke for Danmark, og derfor overordentlig vigtig for vores økonomi. Vi håber derfor, at I vil tage jer tid til at drøfte problematikken med os, slutter henvendelsen fra de seks borgmestre.