Ikke overraskende indgik den omstridte sag omkring Skovgårdsvej i den nytårshilsen, som borgmester, Egon Fræhr (V), traditionen tro udsendte, skriver jv.dk.

- I Vejen Kommune foretager vi ekspropriationer jævnligt. Det gør vi til gavn for samfundets udvikling og for borgerne, og Vejen Kommune kan ikke udvikle sig uden ekspropriation. Normalt foregår det uden problemer og i god forståelse med jordejeren. Sådan er det ikke gået med Skovgårdsvej. Vi arbejder på en løsning, så vejen bliver genåbnet til foråret, hedder det i nyhedsbrevet:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Borgmesteren tilføjer: - Det er nødvendigt løbende at udbygge infrastrukturen i Vejen Kommune af hensyn til virksomheder og borgere, men desværre sker det ikke så hurtigt, som vi kunne ønske os. Jeg glæder mig over, at i 2019 begynder arbejdet med de nye motorvejsramper ved afkørsel 67, så man fremadrettet kan køre af og på mod vest.