Onsdag og torsdag den 27. og 28. juni 2018 løber Borgeby Fältdagar af stablen i Skåne. Der er 445 udstillere og 25 danske udstillere i blandt. Desuden har rigtig mange udstillere dansk personale på standene, og der forventes derfor også mange danske besøgende i løbet af de to messedage.

Foruden en stor udstilling, så vil der i løbet af de to messedage også være kørende demonstrationer af flere forskellige køretøjer. Blandt andet jordbearbejdning, græsmarker, sprøjter samt gyllevogne.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Maskinbladet har i dag været rundt på Borgeby Fältdagar og i filmklippet kan du se, hvordan udstillingen snart er klar til åbning.

Du kan følge med i dækningen af messen her på maskinbladet.dk samt på de sociale medier, hvor du naturligvis har live kontakt til vores udsendte medarbejdere - så ser du noget spændende på messen, så tøv ikke med at sende en snap til Maskinbladet.

Du finder os på Snapchat, Instagram og Facebook ved at skrive 'maskinbladet' i søgefeltet.