I foråret 2018 påbegyndte Landbrugsstyrelsen en bopælskontrol på landbrugsejendomme. Der blev udtaget ca. 5 procent erhvervelsessager til kontrol. Kontrollen er foretaget administrativt, ved at der blev trukket oplysningerne om folkeregisteradresse og sammenlignede dem med de oplysninger, erhververne havde givet styrelsen, da de erklærede at ville opfylde bopælspligten.
Alt blev der udtaget 275 erhvervelsessager fra perioden 2013-2017 fordelt på 135 selskabserhvervelser og 140 private erhvervelser.I 198 sager var betingelserne opfyldt. I de øvrige 77 sager blev der udsendt høringsbreve, fordi der manglede dokumentation på, at ejeren opfyldte bopælspligten. Langt de fleste har siden dokumenteret, at de fx har fået nye lejere på ejendommen. På den måde har styrelsen kunnet notere i 57 af sagerne, at bopælspligten bliver opfyldt. Hvis bopælspligten ikke blev opfyldt, eller der ikke har kunnet imødekomme en dispensation, har styrelsen påbudt ejerne at afhænde landbrugsejendommen. Landbrugstyrelsen har i alt givet 20 påbud om afhændelse. Påbud om afhændelse betyder, at ejeren inden for en frist skal afhænde sin landbrugsejendom, medmindre han/hun opfylder bopælspligten inden fristens udløb og orienterer styrelsen om det.
I landbrugsloven er der et krav om bopælspligt, når man køber en ny landbrugsejendom. Det betyder, at for at få lov til at købe en landbrugsejendom, skal man selv eller en lejer have fast bopæl på en landbrugsejendom, som man er ejer af. Bopælspligten er til for at sikre livet på landet. Bopælspligten opfyldes ved, at en person tager fast bopæl på den erhvervede landbrugsejendom eller en anden landbrugsejendom, som erhververen ejer. Det behøver dog ikke at være dig selv, da bopælspligten også kan opfyldes ved brug af en lejer.
