Bonde gik fra svin til vin og modtog hæder

Danske Vingaarde uddelte i weekenden hæder til årets danske vine. En tidligere svineproducent fik den flotteste medaljehøst.

kpc  27.08.12 | 14:11

Den største prismodtager ved Årets Vinshow 2012 blev Dyrehøjgaard. Det skriver Food & Culture.

Vingården blev omlagt fra svin til vin i 2007, og siden er det gået stærkt. De første druer blev høstet i 2010.

Efter kun to års produktion af vin kunne Tom og Janni Christensen og deres tyske ønolog Stefan Laible i weekenden tage flere bronzemedaljer og pokaler med sig hjem fra Vinshow 2012 til gården Dyrehøjgaard ved Kalundborg.

- Det er meget overvældende. Det havde vi ikke regnet med, sagde Janni Christensen efter overrækkelsen ved Vinshow 2012, der blev holdt i Carlsbergbyen i forbindelse med Nordic Taste.

Efter vinshowet kunne publikum her smage årets danske vine.

Relaterede artikler

Kommentarer

Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb. Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.