Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Bo i luksus-grisehytter på Smukfest

Af ame - 8. aug. 2017 KL. 08:49

Festivalgæster betaler 33.000 kroner for at bo i luksuriøst indrettede frilands-grisehytter.

Når bøgeskoven for alvor bliver fyldt med glade festivalgæster til Smukfest i Skanderborg vil nogle af dem indlogere sig i luksuriøse grisehytter.

Igen i år har Danish Crown sat 15 luksus-grisehytter i auktion på Lauritz.com, og denne gang er der blevet betalt rekordhøje beløb. Det højeste hammerslag lyder på ikke mindre en 33.000 kroner for overnatning i en luksus-grisehytte med el, køletaske, madrasser og inkluderet brunch, melder Landbrug & Fødevarer.

Ubeskåret overskud

Overskuddet fra auktionerne går ubeskåret til projektet Madskoler, som børneorganisationen 4H står bag i et ikke-kommercielt samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Rema 1000.

- Vi er simpelthen så glade for den støtte, vi har fået igen i år fra private danskere. Det betyder, at vi kan igangsætte initiativer, der vil forbedre projektet til gavn for både børn og frivillige instruktører, siger Line Munk Damsgaard, landsdækkende koordinator på Madskoler og ernæringschef i Landbrug & Fødevarer.

Madskoler tiltrækker folk

Det er andet år i træk, at støtten går til Madskoler, og der begynder at tegne sig et mønster, mener Agnete Poulsen fra Danish Crown, der er ansvarlig for "Friland - Danmarks smukkeste svinesti", som området med de luksuriøse grisehytter hedder.

- Gang på gang bliver jeg forundret over, at folk har så stort engagement. Festivalgængerne kommer, fordi de vil have en fest, men vi kan også se, at det er, fordi de vil støtte et godt projekt som Madskoler, fortæller Agnete Poulsen.

De tidligere år er luksus-grisehytterne solgt for gennemsnitligt 15.000-17.000 kroner, men i år har folk betalt og støttet med flere tusinde kroner mere i snit.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame