På Hjørring Dyrskue er der en oplagt mulighed for at poplernes vækstpotentiale på et demonstrationsareal i "Det Grønne Hjørne". Demonstrationsarealet blev etableret i 2011 og skal altså nu i gang med at producere for femte år.

På Energipoppel.dk's stand er det muligt at få professionel rådgivning om den rigtige kulturetablering, hvilken dyrkningsmodel og poppelklon, der egner sig til dit areal og gode råd om driftsoptimering, høst og afsætningsmuligheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til ukurante arealer

Energipoppel dyrkes i skoven eller som afgrøde på landbrugsjord i omdrifter på tre til ti år til fremstilling af energitræ. I landbrugsdrift medregnes Energipoppel som efterafgrøde og som miljøfokusområde, der er et af de grønne krav i Landdistrikts-udviklingsprogrammet for 2014-2020.

Dyrkning af Energipoppel kan også være en effektiv metode til at afrette ukurante arealer og skabe rationel optimering af den øvrige drift. Energipoppel har en årlig kvælstofnorm på 120 kg/N/ha. men behøver kun gødning de første to-tre år.

Skovrejsning

Energipoppel kan også anvendes i traditionel skovrejsning for at hjælpe nye træer i gang og samtidig afkorte ventetiden til første fældning og indtægt. Træ fra Energipoppel kan anvendes som flis til eget fyr eller afsættes til et af de mange flisfyrede varmeværker, som er under om-/opbygning i hele landet.

Demo-areal

På demonstrationsarealet i "Det Grønne Hjørne" kan man se forskellen i tilvæksten på de forskellige plantematerialer; 20 centimeter stikling, 40 centimeter stikling, barrodsplante og 175 centimeter pole samt forskellen på flere typer poppelkloner, blandt andet de højtydende kloner AF2, AF8 og den traditionelt anvendte OP42.