Det bliver spændende at se, om det borgerlige sammenhold rækker ud over vedtagelsen af landbrugspakken.
En interessant test bliver Folketingets behandlingen af forslaget om bedre vandløbsvedligeholdelse, som Liberal Alliance bebuder i den nyeste udgave af Maskinbladet. (Læs historien her.)
Samtidig er der kræfter i både det politiske system og i embedsapparatet, som kæmper en ideologisk kamp mod afvanding.
- Rasmus Dalsgaard, chefredaktør.
Vi var lige ved at mene, at det er begyndt at gå rigtig godt med den politiske velvilje over for landbruget.
Men træerne vokser åbenbart ikke ind i himlen, for som det fremgår af artiklen, kan der måske ikke skabes det forventede flertal for forslaget, fordi et eller flere af de blå partier har ændret standpunkt, siden den blå blok stod sammen om at støtte et tilsvarende forslag i forrige folketingssamling.
Nedstemt af de røde
Den gang blev forslaget om bedre vandløbsvedligeholdelse nedstemt af det daværende røde flertal.
Liberal Alliances forslag skal ifølge partiet gøre det helt klart, at vandløbene først og fremmest er til af hensyn til afvandingen. Dermed indleder partiet et opgør med en udbredt tendens til, at kommunerne vægter naturplejen i vandløbene højere end afvandingen.
Det er et tiltrængt opgør. Og det er tiltrængt med ny lovgivning på området, for som Liberal Alliances Carsten Bach siger til Maskinbladet, er det problematisk, at kommunen både er myndighed og samtidig skal varetage driften med vedligeholdelse af vandløbene.
Regler brydes
Når vi bevæger os rundt ude i landskabet, kan vi umiddelbart konstatere, at gode agermarker mange steder forsumper, fordi drænene ikke kan følge med de store nedbørsmængder.
Årsagen er i mange tilfælde, at drænenes udløb efterhånden ligger under vandspejlet i afvandingsgrøfterne, fordi grøfterne heller ikke kan følge med, når kommunerne svigter vedligeholdelsen af de større vandløb, som derfor bliver en prop i afvandingen.
Og når vandstanden således står ualmindeligt højt i hele afvandingssystemet - som forbundne kar - forsvinder vandet ikke længere så hurtigt fra markerne i tilfælde af store nedbørsmængder.
Sump skader jord og dræn
Det giver problemer på kort sigt, hvor afgrøer lider og drukner. Men det giver også problemer på længere sigt, for når først en mark har stået under vand en hel vinter, sker der også skader på jorden, som kan spores i flere dyrkningssæsoner. Og endelig kan gamle dræn, der består af lerrør, meget let tage varig skade, når de ligger og sumper i vandlidende jord.
I mange kommuner betragtes vandløbsvedligeholdelse som en udgift, der let kan spares væk.
Samtidig er der kræfter i både det politiske system og i embedsapparatet, som kæmper en ideologisk kamp mod afvanding og ser det som et mål at neddrosle vandløbsvedligeholdelsen, så store arealer forsumper og umuliggør landbrugsdrift.
