Landbrugets vilkår er for svage. Det mener Bæredygtigt Landbrugs formand Flemming Fuglede i sit ugentlige medlemsbrev. Han ser blandt andet en manglende seriøsitet i klimadebatten og regeltyranni som et par af problemerne.

- Landbruget er klimaets ven. Landbruget er et plus i klimaregnskabet. Landbruget opbygger CO2-lagre i jord og afgrøder. Det skal gentages hele tiden i klimadebatten. Når vi - dvs. hele verdens forbrugere - spiser dansk landbrugs afgrøder, afgives CO2. Det skal ikke trække ned i landbrugets klimaregnskab, siger Flemming Fuglede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han mener, at politikerne glemmer sandheden om landbruget midt imellem deres mange klimaforslag.

- Sunde, store planter i god vækst optager maksimalt CO2 og bidrager bedst til den permanente kulstof-lagring i jorden. Sunde planters dybe rødder trækker mest CO2 ned i jorden. Et højt udbytte pr. ha er en forudsætning for at øge kulstofindholdet jorden. En hvedemark, hvor man høster 8,5 tons kerne, optager netto knap 17 t CO2 pr. ha, når halmen udnyttes. En del optages i bladmassen, en del i rødderne. Alle velpassede afgrøder optager lignende CO2-mængder, siger Flemming Fuglede og fortsætter:

- Derimod kan en brakmark eller en økologisk mark ikke optage så store mængder ? fordi bladmassen og rødderne ikke er udviklet lige så godt. Det er en udbredt misforståelse, at økologi er klimavenligt. Økologi skal man ikke vælge for klimaets skyld. BL er ikke imod økologi, men oplysninger skal være korrekte: Økologi belaster klimaet mere end konventionelt.

Regeltyranni

Formanden er heller ikke tilfreds med de mange regler på MFO-området, hvor kontrollen i år er blevet ændret på grund af den udsædvanligt varme sommer. Den forklaring giver Flemming Fuglede dog ikke meget for.

- I år er kontrollen ændret. Der skal udelukkende kontrolleres, at der er ?sået en efterafgrøde efter almindelige driftsmæssige principper?. Forklaringen er ifølge Landbrugsstyrelsen årets tørke. Det har været væsentligt lettere for de fleste at så efterafgrøder i år sammenlignet med tidligere våde år. Det ligner derfor en dårlig undskyldning fra Landbrugsstyrelsen side. Forklaringen er BLs klagesag på vegne af Peter Eliassen og faglig fornuft. Denne praksisændring vil BL holde Styrelsen fast på, siger Flemming Fuglede og refererer til landmanden Peter Eliassen fra Thy, som sidste år blev trukket to tredjedele af sin grønne støtte, fordi MFO-efterafgrøderne ikke var vokset tilstrækkeligt frem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flemming Fuglede slutter medlemsbrevet af med at foreslå, at såfristen for MFO-afgrøderne bliver skrottet. Hans argument er, at den alligevel flyttes hvert år.